2019
Hej fra Mexico
Februar 2019


Hej fra Mexico!

Jeg hedder Margo. Og jeg hedder Paolo. Vi rejser til et forskelligt land hver måned for at lære om Guds børn overalt i verden. Mød os her i Mexico!

Hello from Mexico

Mexico ligger i Nordamerika. Der bor flere end 120 millioner indbyggere. Omkring 1,5 million af dem er medlemmer af Kirken.

Det mest udbredte sprog i Mexico er spansk. Her er en spansk Mormons Bog. Gæt engang! På spansk betyder profeten Almas navn sjæl.

Familien er meget vigtig for mexicanerne. Familien samles ofte på helligdage og hygger sig sammen. Disse børn slår på en piñata, der er fyldt med frugt og slik!

Ved I, at man opfandt chokoladen i Mexico? Chokolade er en af ingredienserne i en ret, der kaldes mole poblano. Denne sauce indeholder også chili, nødder, frugt og krydderier. ¡Delicioso!

Kan I godt lide fútbol? Det er den mest populære sport i Mexico!

Der er 13 templer i Mexico. Her er fotografier af de smukke templer i Mexico City og Tijuana.

Mød nogle af vores venner fra Mexico!

»En dag havde jeg et stort problem og jeg var rigtig ked af det. Jeg gik i kirke og lyttede til vidnesbyrdene om Jesus. Jeg kunne mærke Helligånden, og det gjorde mig glad. Jeg ved, at vor himmelske Fader hjalp mig til at være glad.« Abby D. er 7 år og fra Puebla i Mexico

»Jeg ved, at vor himmelske Fader taler til os i disse dage gennem profeten, ligesom han gjorde før i tiden. Hvis jeg lytter og følger profeten, vil jeg blive velsignet, og det vil hjælpe mig til at blive mere som Jesus Kristus.« Benjamin D.er 9 år og fra Puebla i Mexico

Tak, fordi I udforskede Mexico med os. Vi ses næste gang!