Tager I af sted?

Ældste David F. Evans

De Halvfjerds

Tager I på mission, hvis Herren beder jer om det?

Under mine år på high school og det første år på universitetet rasede Vietnamkrigen. På det tidspunkt jeg kom på universitetet, havde Kirken indgået en aftale med den amerikanske regering om, hvor mange missionærer der kunne tjene. Aftalen gik på, at hver menighed kun kunne udsende to missionærer om året, og resten af de unge mænd ville ikke blive kaldet som missionærer, og de ville måske blive indkaldt til militærtjeneste. Til trods for, at jeg hele mit liv havde ønsket at tjene som missionær, virkede det usandsynligt, at jeg kunne komme af sted.

Jeg begyndte at læse på University of Utah i efteråret 1969. I slutningen af januar 1970 mødte og begyndte jeg at gå ud med min kommende hustru, og da det blev forår, var vi blevet forelskede.

Biskoppen ringede

Det var en hed eftermiddag i juli, hvor jeg kom hjem og min mor sagde: »David, biskoppen har ringet. Han vil gerne snakke med dig.«

Jeg svarede: »Jeg har travlt.«

Min mor så på mig og sagde: »Hvis du har for travlt til at mødes med biskoppen, så tager du telefonen og ringer og fortæller ham det.«

Jeg vidste godt, at jeg ikke havde så travlt, så jeg tog hen for at mødes med biskoppen på hans kontor. Han sad bag sit skrivebord, der var usædvanligt ryddet. Jeg kunne hurtigt se, at dette interview overhovedet ikke var det, jeg havde troet, det ville være.

»David,« sagde han, »der er er en anden menighed, der ikke kan gøre brug af en af deres missionærkvoter. Så vi har fået mulighed for at udsende en missionær mere. Som biskopråd har vi følt os tilskyndet til at spørge vor himmelske Fader om, der var en, der burde tage af sted lige nu. Så jeg kan sige dig dette: Herren ønsker, at du tjener som missionær nu.«

Jeg blev helt paf over det, han sagde. Jeg havde tænkt, at på grund af krigen og kvoten ville jeg aldrig blive i stand til at komme på mission. Jeg bad om tid til at tænke over det. Han spurgte, hvor lang tid jeg skulle bruge, og jeg bad om en uge.

Vi afsluttede samtalen og jeg gik – dybt overrasket – ud til min bil. Jeg kørte rundt på må og få i Salt Lake City og lod eftermiddagens hændelser bundfælde sig.

Valgte at tjene

Inden for nogle få minutter kørte jeg tilbage til kirken, parkerede bilen og gik ind på biskoppens kontor igen. Han sad der stadig med absolut ingenting på sit skrivebord.

Jeg så på ham og sagde: »Biskop, hvad laver du?«

Han svarede venligt: »Jeg venter på dig.«

Så sagde jeg: »Hvis Herren mener, at tiden er inde til, at jeg tjener nu, biskop, så vil jeg selvfølgelig tjene.«

Da jeg kom hjem, stod min mor i køkkenet. Jeg var bange for, at hvis jeg begyndte at fortælle hende, hvordan jeg havde det, så ville jeg begynde at græde. Så i stedet sagde jeg: »Mor, jeg kan ikke snakke om det lige nu, men du skal vide, at jeg tager på mission og jeg tager snart af sted.«

Senere den eftermiddag talte jeg med min far om min beslutning. Han gav mig det sødeste og mest opmuntrende råd. Så opsøgte jeg min kæreste (der nu er min hustru) og fortalte hende om min beslutning. Vi gik, og vi snakkede og græd og snakkede lidt mere. Men der var ingen betænkelighed hos nogen af os. Hvis jeg kunne tage af sted, burde jeg tage af sted, og jeg ville tage af sted.

Jeg modtog mit kald til at tjene i Japan i august, og den 10. oktober 1970 tog jeg på mission.

Tager I af sted, når Herren kalder?

I Alma kapitel 24 aflægger de nyomvendte anti-nefi-lehier et løfte om aldrig at udgyde blod igen. Da deres fjender kom for at angribe dem, ville de hellere dø end at bryde det løfte. I kapitel 27 foreslår Ammon kongen, at de forlader deres land og slutter sig til nefitterne, men kongen afviser, da han ikke tror, at nefitterne vil acceptere dem (se Alma 27:3-6). Og Ammon siger til kongen: »Jeg vil gå hen og adspørge Herren, og hvis han siger til os, at vi skal drage ned … vil I da tage af sted?« (Alma 27:7). Kongen over anti-nefi-lehierne svarer ham: »Adspørg Herren, og hvis han siger til os: Drag af sted! da vil vi drage af sted; ellers vil vi omkomme i dette land« (Alma 27:10). Ammon spurgte og Herren befalede dem at tage af sted. Anti-nefi-lehierne drog af sted uden tøven.

I løbet af jeres liv vil Herren bede jer om at tage »af sted«. Når han gør det, tager I så af sted? Hvad vil I gøre, når han beder jer om at gøre det? Jeg ved af personlig erfaring, at meget af den åndelige udvikling og de velsignelser, vi oplever i vores liv, i sidste ende knytter sig til vores beslutning om at svare, når Herren kalder. Præsident Russell M. Nelson har sagt: »Hver dag er der beslutninger, der skal træffes, og vores beslutninger afgør vores skæbne« (»Beslutninger om evigheden«, Liahona, nov. 2013, s. 109).

Under min mission i Japan fik jeg mulighed for at forkynde evangeliet for mennesker, jeg kom til at elske. I 1998, 26 år efter jeg kom hjem fra min mission, blev jeg kaldet som missionspræsident i Japan. Jeg var et andet sted i mit liv på det tidspunkt, men jeg kom tilbage til de mennesker, jeg holdt af, og som holdt af mig. Hele min familie var i stand til at tage del i denne forunderlige oplevelse med at opbygge Herrens kirke i Japan.

Nogle få år efter min hustru og jeg var vendt hjem fra vores mission, bad præsident Gordon B. Hinckley (1910-2008) os om et møde. Under det møde kaldte han mig til at tjene som generalautoritet. Han funderede lidt over mine erfaringer som ung missionær og missionspræsident og fortalte, at selvom der var mange mennesker, der var kvalificerede til at være generalautoritet, så ville Herren bruge mig på grund af mine tidligere erfaringer og valg.

Siden præsident Thomas S. Monson bekendtgjorde ændringen af missionæralderen, er unge mennesker blevet bedt om at søge råd hos deres forældre, deres biskop og hos Herren gennem bøn. Når I ved, at tiden er inde til at tage af sted, så bør I tage af sted. Når I har tålmodighed og udøver tro, ved jeg, at Herren vil gøre sin vilje kendt for jer.

Jeg vidner om, at når I lyder Herrens vilje, vil I blive velsignet i rigt mål.