Kun digitalt
Er der ikke timer nok på et døgn? Sådan får I mest muligt ud af jeres tid
Er der ikke timer nok på et døgn? Sådan får I mest muligt ud af jeres tid
Når vi planlægger vores liv og bruger tiden klogt, vil Herren velsigne og styrke os til bedre at kunne tjene i hans rige. Anvendelse af følgende principper* kan hjælpe os til at få et produktivt liv og forberede os på ophøjelse.
Del målene op i mere overkommelige dele.
For hvert stort mål, vi sætter os, kan vi bryde det ned til mindre delmål. Derefter kan vi beslutte, hvilke ting vi må gøre dagligt for at nå vores mål.
-
Langsigtede mål. Det er de overordnede store mål. Et eksempel kan være, at vi sætter et mål som at »få en karriere, hvor jeg kan forsørge mig selv og dem, jeg har ansvar for.«
-
Delmål. Det er de specifikke mål, der medvirker til, at I når jeres langsigtede mål, for eksempel at »få en uddannelse på universitetet.«
-
Kortsigtede mål. Det er de mål, som I kan fuldføre inden for relativ kort tid. At fuldføre dem gør, at I kommer tættere på at fuldføre jeres delmål og langsigtede mål. Et eksempel på et kortsigtet mål kan være at »komme til alle forelæsningerne i dette semester.«
-
Daglige opgaver. De ting, vi gør dagligt, kan føre til, at vi når vores mål. En daglig opgave kan være »at lave de lektier, der skal være lavet til i morgen.«
Sæt mål inden for flere områder.
Denne model for at sætte mål kan anvendes inden for alle livets områder. Ældste Robert D. Hales (1932-2017) fra De Tolv Apostles Kvorum har rådet os til at have fokus på disse fire områder:
-
Åndelig udvikling
-
Fysisk udvikling
-
Uddannelsesmæssig, personlig og erhvervsmæssig udvikling
-
Samfundsmæssig og social udvikling.1
Når vi sætter os mål inden for de områder, bør vi have dette råd fra præsident M. Russell Ballard, fungerende præsident for De Tolv Apostles Kvorum, in mente: »Sæt mål, som er afbalancerede – ikke for mange eller for få, og heller ikke for høje eller for lave. Skriv jeres opnåelige mål ned og arbejd på dem i henhold til, hvor vigtige de er. Bed om himmelsk vejledning i jeres målsætning.«2
Vi vil blive mere kristuslignende.
Når vi sætter retfærdige mål og administrerer vores tid godt for at nå dem, bliver vi mere som Jesus Kristus. Ældste Neal A. Maxwell (1926-2004) fra De Tolv Apostles Kvorum sagde: »Jeg takker [Kristus] for hans formidable forvaltning af tid, for aldrig at lade et øjeblik gå til spilde, heller ikke tiden til at meditere. Selv hans sekunder viste hans forvaltning.«3