Et løfte, der skal afprøves

Tami Greene

Baseret på en virkelig hændelse

Forfatteren bor i Utah i USA.

»At være døbt som Jesus var … er lige netop det, jeg vil« (Lille Liahona, okt. 1999, Når jeg engang bli’r otte år, s. 16).

Solen var ved at gå ned, da Tatsuki cyklede hjem. Han elskede at suse ned ad den lille bakke ved sit hus, men han skulle være hjemme, inden det blev mørkt.

Da Tatsuki standsede, så han sin primarylærer, søster Yamada, gå op mod hans lejlighed.

»Hej Tatsuki,« sagde søster Yamada med et smil. »Jeg er her for at tale om din dåb.«

Tatsukis familie var lige begyndt at komme i kirke igen. Han kunne godt lide at være sammen med sine venner i Primary, og han var meget spændt på at blive døbt. Søster Yamada og Tatsuki tog elevatoren op sammen og gik ind til mor i lejligheden.

»Tatsuki, jeg er glad for, at du har valgt at følge Jesus ved at blive døbt,« sagde søster Yamada. »Når vi bliver døbt, indgår vi pagt med vor himmelske Fader. Ved du, hvad en pagt er?«

Tatsuki vidste ikke, at søster Yamada ville stille ham spørgsmål. Han begyndte at føle sig lidt nervøs. Men mor smilede opmuntrende.

»Løfter?« spurgte han genert.

»Det er rigtigt!« sagde søster Yamada. »Vor himmelske Fader lover os, at vi altid kan have Helligånden hos os. Ved du, hvad vi lover vor himmelske Fader?«

Tatsuki rystede på hovedet. »Det ved jeg ikke.«

»Jeg giver dig en ledetråd – løfterne er i de bønner, vi hører, inden vi tager nadveren,« sagde søster Yamada. »Vi lover vor himmelske Fader, at vi er villige til at påtage os Jesu Kristi navn og altid erindre ham og holde hans bud. Ved du, hvad det vil sige at påtage sig Jesu navn?«

Tatsuki rystede igen på hovedet. Mor hjalp ham. »Det betyder, at vi er glade for at sige, at vi er medlemmer af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige,« sagde hun. »Det betyder, at vi gør det, Jesus ville have gjort, hvis han var her.«

»Hvad ville Jesus gøre?« spurgte Tatsuki.

»Jesus ville være venlig mod folk. Han ville hjælpe folk, der var kede af det eller syge,« sagde søster Yamada. »Og han ville lære folk, hvordan man følger buddene.«

Tatsuki kunne mærke en tung følelse i sin mave. Han fik en alvorlig mine og sagde: »Jeg tror ikke, at jeg kan blive døbt.«

»Hvorfor?« spurgte mor.

»Der er så mange løfter! Jeg tror ikke, at jeg kan være som Jesus hver dag!«

Mor gav Tatsuki et kram. »Kan du huske, da du hjalp Yuna, da hun græd i går?«

Tatsuki nikkede. Hans søster havde været ked af det, så han havde lavet sjove ansigter og leget med hende, til hun blev glad igen.

»Og husker du, hvordan du hjalp dine fætre med at dele og være søde ved hinanden i sidste uge? Da du gjorde det, fulgte du Jesus.«

Tatsuki vidste ikke, at det var det, det betød at følge Jesus. Nu begyndte han at få det lidt bedre. Det kunne han godt gøre!

Søster Yamada sagde: »Og når vi begår fejl, kan vi omvende os. Det betyder, at vi kan sige undskyld og prøve at gøre det bedre. Når vi omvender os, tilgiver vor himmelske Fader os. Vi kan altid blive ved med at prøve!«

Tatsuki var ikke så bekymret mere. Han var glad.

»Jeg vil gerne døbes!« sagde han.

Mor og søster Yamada smilede. Søster Yamada gav Tatsuki en Mormons Bog med hans navn på. Tatsuki var glad for, at han kunne prøve at blive mere som Jesus hver dag. Nu kunne han ikke vente, til han skulle døbes!