Et brev fra profeten
Kelly Santos Figueiredo Ribeiro fra Goiás i Brasilien
Jeg tøvede med at tilslutte mig Kirken, da min mand introducerede mig for den. Han gav mig en Mormons Bog, og efter mange lektioner og næsten to års arbejde med missionærerne blev jeg døbt i 2007. Jeg kæmpede et stykke tid, efter jeg var blevet medlem af Kirken. Jeg forstod ikke vigtigheden af levende nutidsprofeter. I mit hoved var en profet en som Moses med sin stav.
»Taler profeten med Gud?« spurgte jeg min mand.
»Ja!« svarede han.
»Er du sikker?«
»Ja, profeten taler med Gud.«
»Så vil jeg bede Herren om at sige til profeten, at han skal sende mig et brev, hvori der står, at det her er Jesu Kristi Kirke.«
»Åh, nej!« sagde min mand. »Sådan virker det ikke!«
Jeg var opsat på det.
»Hvis profeten taler med Herren, så taler Herren med profeten, og så sender han mig et brev.«
En søndag i kirken gav en missionær mig en DVD og opfordrede mig til at se den med min familie. Den indeholdt profetens og apostlenes vidnesbyrd. Den første person, der talte, var præsident Gordon B. Hinckley (1910-2008). Jeg blev imponeret. Han virkede oprigtig, og jeg følte, at han talte sandt.
»Se, det er dit vidnesbyrd om profeten,« sagde min mand.
»Nej, jeg ønsker stadig et brev fra ham,« svarede jeg.
En aften kom missionærerne hjem til os og gav mig et blad.
De sagde: »Vi ved ikke hvorfor, men vi følte, at vi skulle give dig dette.« Det var et eksemplar af Liahona fra oktober 2006, der stadig var pakket ind i plastik.
Jeg åbnede det og fandt en artikel fra præsident Hinckley, der var rettet til nye medlemmer af Kirken. Han sagde: »Jeg efterlader enhver af jer dette vidnesbyrd, min velsignelse og min kærlighed og min indbydelse til fortsat at være en del af dette store mirakel i de sidste dage, nemlig Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige.«1
Jeg følte, at han talte direkte til mig. Jeg havde ikke engang været medlem af Kirken, da det blev trykt, men det var blevet gemt til mig. Jeg ved, at Herren hører vores bønner, og at han taler til en levende profet i dag.