Yoyo-beslutningen
Forfatteren bor i Illinois i USA.
»Åndens stemme kan bestandig sende bud« (Liahona, apr. 2006, s. LL13).
Lea og mor var næsten færdige med at handle. Så stoppede mor op for at se på noget tøj.
»Det tager kun to minutter,« sagde mor.
Lea sukkede. Når mor sagde »to minutter«, betød det sommetider 20!
Lea fandt en hylde med legetøj i nærheden. Hun bladrede i en malebog og kastede med en bold et par gange. Men det blev hurtigt kedeligt.
Så trak hun noget skinnende og rundt frem. Det var en yoyo! Den var helt magen til den, Oskar havde haft med i skole i sidste uge. I frikvarteret havde han vist alle sine vilde trick. Trickene havde navne som »Gå tur med hunden« og »Jorden rundt«. Lea havde spurgt, om hun måtte prøve, men Oskar sagde nej.
Lea tog løkken om sin finger. Hun lod yoyoen falde og hev så i snoren, ligesom hun havde set Oskar gøre. Yoyoen ramte gulvet med et bump. Hun prøvede igen. Efter nogle få forsøg kunne hun få yoyoen tilbage i hånden! Hvis hun kunne finde ud af det så hurtigt, så kunne hun sikkert lære alle de trick, Oskar havde vist.
Da var det, at Lea så på prismærket. Hun rynkede panden. Hun havde ikke engang så mange penge i sin sparegris derhjemme!
»Jeg er næsten klar, Lea,« råbte mor.
Lea sukkede. Hun skulle lige til at lægge yoyoen tilbage, da en tanke slog hende. Yoyoen var ikke særlig stor. Hun kunne stikke den i lommen og beholde den! Butiksejeren holdt ikke øje. Ingen ville få det at vide Hun kunne beholde den for altid og lære nye trick. Børnene i skolen ville synes, at hun var sej.
Da Lea kiggede ned på yoyoen i sin hånd, følte hun en stikken, og hun følte sig nervøs. Hun svedte i hænderne. Hun holdt tættere om yoyoen. Hvad var det for en ubehagelig fornemmelse? Hun ville gerne af med den.
Så kom hun i tanke om noget, far havde sagt til hende, inden hun blev døbt.
»Når du er blevet døbt, vil du modtage Helligåndsgaven,« havde far sagt. »Helligånden hjælper os også med at træffe gode beslutninger. Han taler til os med en stille, sagte stemme.«
»Vil han tale til mig? havde Lea spurgt.
»Ikke direkte,« sagde far. »Det kan være som en tanke, der kommer til dit sind. Eller en følelse i dit hjerte.«
»Hvilken slags følelse?«
»Det er forskelligt fra person til person,« sagde far. »Men når du gør noget godt, vil Helligånden normalt give dig en følelse af ro og fred. Når der er fare på færde, vil han advare dig. Og når du ønsker at gøre noget forkert, vil Helligånden forlade dig, og du vil blive forvirret eller ked af det.«
Lea så ned på yoyoen. Hun ville virkelig gerne have den. Men hun vidste, at Helligånden fortalte hende, at det var forkert at stjæle.
Lea lagde yoyoen tilbage på hylden. Så snart hun gjorde det, følte hun en fred og varme. Hun gik tilbage til mor.
»Jeg er klar,« sagde mor. »Er du klar til at gå?«
Lea smilede. »Ja.«
Da de gik ud af butikken, følte Lea sig så let og glad. Yoyoen ville have været sjov at have et stykke tid. Men at følge Helligånden var noget, hun ønskede at gøre altid.