Selv ikke en orkan kunne stoppe os
Koraima Santiago de Jesus fra San Juan i Puerto Rico
Illustration: Suzanne Simmons
Kort tid efter jeg vendte hjem fra min mission, fik jeg en indbydelse til en fest. Ved festen forlagde jeg min telefon, og en ung mand tilbød at hjælpe mig med at finde den. Da vi talte sammen, opdagede vi, at vi begge var hjemvendte missionærer og delte mange tanker og mål.
Vores forhold udviklede sig, og vi blev forlovet. Vi havde en drøm om at blive beseglet i templet i Washington D.C. – inden det skulle lukkes for ombygning i marts 2018. Men efter vi havde taget den beslutning, blev vi prøvet. Først mistede jeg mit job, og jeg havde ingen mulighed for at spare penge op til vores tur til templet. Dernæst trak en orkan ind over Puerto Rico lige inden, vi skulle giftes.
Da orkanen Maria ramte, var den ødelæggende for vores smukke ø. Forretningerne lukkede. Vi stod uden elektricitet; og vand, mad og andre basale ting blev svære at finde. Vi mistede alt det, vi havde planlagt at bruge til vores bryllupsreception. Vi blev nødt til at aflyse bryllupsreceptionen, og det så ud som om, at vi også måtte aflyse vores bryllup. Der kom begrænsninger på rejser ud af og ind i Puerto Rico, og ingen vidste, hvor længe det ville vare. Jeg begyndte at miste modet, og jeg blev fyldt med tvivl og forvirring.
En aften talte min forlovede og jeg om vores situation. Det var usikkert om vi kunne rejse, og vi ville hverken få reception eller bryllupstøj, men Ånden bekræftede, at vi var nødt til at stole på Herren. Det vigtigste var at blive beseglet i templet. Vi bad vor himmelske Fader om hjælp.
Da det igen blev muligt at flyve ud af Puerto Rico, blev vi nødt til at lægge nye rejseplaner og finde en anden dato for vores besegling. Vi var uden kommunikationsmidler i ugevis efter orkanen, men en af vores venners mobiltelefon virkede. Hun lod os bruge den til at kontakte templet. Vi blev i stand til ændre det hele, så vi stadig kunne blive beseglet! Få uger inden vores rejse donerede familie og venner sko og tøj og hjalp os med at få fat i mange ting til vores bryllup.
Da vi endelig trådte ind i templet, forsvandt alle vores bekymringer. Vi holdt hinanden i hånden for at gå vores fremtid i møde sammen. Jeg kan i sandhed sige, at jeg følte Herrens vejledende hånd og hans forsikring om, at så længe vi stolede på ham, ville alt ordne sig. I dag er vi velsignede med en smuk søn, og vi er beseglet som familie for tid og al evighed.