Vores hjem, vores familie
Vores søn er vor himmelske Faders søn
Forfatteren bor i Arizona i USA.
Ordene i mit sind var ikke mine egne: »Tror du, at du elsker ham mere, end jeg gør?«
Fotografi af forfatteren og hendes søn
Vores søde lille søn, Hayden, ankom blå til denne verden, uden at trække vejret og kæmpende for sit liv. Ingen gråd. Ingen bevægelse.
Da lægerne og sygeplejerskerne susede rundt på stuen, vidste jeg, at noget var helt galt. Min mand og min far gav hurtigt Hayden en præstedømmevelsignelse, og Hayden kom i al hast på intensivafdelingen. Han blev snart efter diagnosticeret med en sjælden hjertefejl. Inden for nogle dage måtte han igennem flere hjerteoperationer.
Gennem den mirakuløse kraft i præstedømmevelsignelser, faste og bønner klarede Hayden sig og overlevede trods alle odds. Vi var overlykkelige for at kunne tage vores søn med hjem og begynde vores nye liv sammen.
Hayden bragte usigelig glæde ind i vores liv. Vi elskede ham over alt. Men som tiden gik, blev jeg bekymret for, om han udviklede sig, som forventet. Selvom specialisterne forsikrede os om, at han i sidste ende ville indhente det, fortsatte den nagende angst mens jeg kæmpede for at hjælpe min søn.
Min mand og jeg læste for at lære alt, vi kunne, om Haydens sygdom. Vi gjorde alt, hvad lægerne sagde, vi skulle. Alligevel skete der ingen fremskridt.
Jeg blev træt og frustreret. Jeg tryglede vor himmelske Fader om at hjælpe mig med at finde en, der kunne hjælpe Hayden, men der kom ingen hjælp. Haydens tilstand blev værre. Han begyndte at få anfald. Vi var bange. Vi troede, at vi ville miste ham.
En aften sad jeg sent oppe for at finde svar. Jeg skrev et brev til Hayden. Jeg fortalte, hvor højt jeg elskede ham, og hvor hårdt jeg prøvede at gøre hans liv lettere. Jeg lovede, at jeg ville bruge resten af mit liv på at prøve at give ham den hjælp, han havde brug for.
Frustration og usikkerhed skyllede ind over mig. Jeg knælede ned og spurgte vor himmelske Fader: »Hvorfor?« Jeg troede, at han havde sendt Hayden til mig, fordi han vidste, at jeg aldrig ville holde op med at prøve at hjælpe min søn. Så hvorfor kunne jeg ikke finde nogen svar? Hvorfor førte hver ny læge og behandling til en blindgyde? Elskede vor himmelske Fader ikke Hayden?
Jeg vil aldrig glemme det øjeblik. En overvældende følelse af kærlighed indhyllede mig pludseligt. Ord, der ikke var mine egne, kom ind i mit sind: »Jerlyn, tror du, at du elsker ham mere, end jeg gør?«
Jeg stivnede helt. Tiden stod stille. Tårerne løb ned ad mine kinder – ikke af frustration som før, men af håb, forståelse og kærlighed.
I det øjeblik forandrede alt sig. Mit hjerte blev blødt. Mine spørgsmål ændrede sig. Nu forstår jeg, at vor Fader i himlen elsker Hayden med en fuldkommen kærlighed. Hayden blev sendt hertil i et legeme, der passer til hans behov og hans muligheder for vækst og læring. Han har sit helt eget særlige sæt af evner og udfordringer, akkurat som os andre. Jeg er nået frem til, at børn med handicaps er vor himmelske Faders dyrebare og elskede børn, og de er kommet til denne jord med en særlig mission.
Min mand og jeg har konstant modtaget svar og velsignelser, men de kommer når Herren synes tiden er til det, og ikke når vi gør. Vi er blevet ledt til de rigtige bøger, terapier, skoler og lærere, der hjælper Hayden til succes i hans liv her på jorden. Vi stræber efter at finde den sti, som vor himmelske Fader har lagt for Hayden, i stedet for den sti, vi havde ønsket, han gik ad. Vi gør, hvad vi kan for at hjælpe Hayden til at nå hans guddommelige potentiale og leve det liv, som hans Fader i himlen har beredt for ham. Vores forståelse af vor himmelske Faders plan er blevet så meget klarere nu, hvor vi forstår, at Hayden var hans, inden han blev vores.