Spørgsmål & svar
»Hvordan kan min patriarkalske velsignelse hjælpe mig med at træffe beslutninger?«
Vores personlige Liahona
Patriarkalske velsignelser er en måde, hvorpå vor himmelske Fader hjælper os til at vide, hvad vores førjordiske, jordiske og evige identitet er. At kende til disse tre specielle sandheder om os selv hjælper os til at følge Guds plan for os. Vi ved, hvem vi er, hvorfor vi er her, og hvor vi kan komme hen. Ligesom Liahonaen fungerede i overensstemmelse med den tro og flid, som Nefi og hans familie viste med at følge dens råd (se 1 Ne 16:28), kan vi også være trofaste og flittige til at følge vores egen Liahona og rådene deri, hvilket vil føre os til vores guddommelige potentiale.
Ældste Utai er 20 år og tjener i Salta-missionen i Argentina.
Et evigt perspektiv
Når som helst jeg ikke aner, hvad jeg skal vælge, vender jeg mig til min patriarkalske velsignelse og grunder over dens guddommelig åbenbaring. Og så bliver det let at træffe valget. Den hjælper mig ikke kun til at holde ud i mit liv på jorden og høste lovede velsignelser, men den minder mig også om at forberede mig til at træde værdigt ind i Herrens rige en dag. Den hjælper mig til at vokse i tro, have tillid til Herrens vilje og at leve med et evigt perspektiv.
Abegail F. er 18 og fra Cagayan Valley i Filippinerne
Himmelsk råd
Min patriarkalske velsignelse giver mig råd fra min himmelske Fader. Hvis jeg følger de råd, ved jeg, at jeg vil få åbenbaring omkring de beslutninger, jeg må træffe. Han besvarer tilmed nogle af mine spørgsmål, inden jeg stiller dem.
Cami H. er 16 og fra Utah i USA
Lyt til Ånden
Hvis I søger trøst eller vejledning eller svar på et brændende spørgsmål, kan I bede oprigtigt om det og læse jeres patriarkalske velsignelse i hjertets oprigtighed, mens I lytter til Ånden. Det hjælper også at granske skrifterne. Jeg tror, at gør I det med tro, vil Herren svare jer, til sin tid, på den bedste måde.
Kezia B. er 15 og fra Hawaii i USA
Lovede velsignelser
Patriarkalske velsignelser fortæller os, hvad Gud ønsker at velsigne os med. Han giver os advarsler og forklarer, hvordan vi bedre kan blive, som han er. Når vi ved, hvad vor himmelske Fader har i vente for os, og hvordan vi får det, vil vi handle i henhold til det for at få det.
Hunter H. er 18 og fra Utah i USA