Den manglende frakke
Forfatteren bor i Iowa i USA.
»Jeg, Herren, tilgiver, hvem jeg vil tilgive, men af jer kræves det, at I tilgiver alle mennesker« (L&P 64:10).
»Mor, min frakke er væk!« sagde Brad. Det var tid til at tage hjem fra kirke, men Brad kunne ikke finde sin frakke.
»Er du sikker på, at det var der, du hang den op?« spurgte mor.
»Ja. Det var lige her.« Brads frakke var strålende blå og rød. Den var svær at overse.
»Måske er den blevet flyttet. Lad os se bygningen igennem,« sagde far.
Mor, far og Brad delte sig op og kiggede alle rum igennem. De kiggede i kassen med glemte sager, i kirkesalen, i Brads søndagsskoleklasseværelse, i Primary og på alle knagerne. De kiggede endda på toiletterne, men de kunne ikke finde frakken.
»Der er nok en, der har taget den ved en fejl. Jeg er sikker på, at de afleverer den tilbage i næste uge, så snart de opdager, at det ikke er deres,« sagde far.
»I mellemtiden kan du bruge din gamle frakke,« sagde mor.
Brad rynkede panden. Han kunne ikke lide sin gamle frakke. Den var tynd, falmet og for lille til ham. Han elskede sin nye blå og røde frakke, der fik ham til at ligne en superhelt.
»Der er sikkert en, der har set, hvor sej min frakke er og har stjålet den,« tænkte Brad. Hvordan kunne det ske i kirken? Det var meningen, at alle der skulle være ærlige. Brad ville ikke lade den tyv slippe af sted med det. Han havde en plan. Næste søndag ville han holde nøje øje med, hvem der kom i hans frakke. Så ville han snuppe den tilbage og råbe: »Stop, tyven!« De skulle nok komme til at fortryde, at de havde taget den.
Brad kunne næsten ikke vente, til han skulle føre sin plan ud i livet næste søndag. Men søndagen efter var det blevet for varmt til frakke, og det var det også søndagen efter.
Søndagen efter igen kiggede Brad mistænksomt rundt på alle drengene i Primary og tænkte på, hvem der havde stjålet hans frakke. Var det den høje dreng? Eller var det måske en pige. Han følte ikke, at han kunne stole på nogen. Brad kunne ikke lide den følelse.
Efter møderne susede Brad rundt i bygningen og så familierne tage deres frakker på. Men han kunne ikke se sin frakke nogen steder. Han tjekkede endda kassen med glemte sager igen … men der var ingen frakke. Hvor kunne den være?
På vej hjem tænkte Brad over en ny plan. Han ville bede. Han vidste, at vor himmelske Fader kunne finde ting, der var blevet væk. Den aften bad Brad og sagde: »Vor himmelske Fader, vil du ikke godt fortælle mig, hvem der tog min frakke. Jeg vil gerne have den tilbage.«
Brad ventede på, at tyvens navn dukkede op i hans sind. Men i stedet for begyndte Brad at tænke på sin ven Carl. Brad plejede at sidde ved siden af Carl i Primary. De pjattede og grinede meget sammen. Men Carl havde ikke været i kirke i nogle uger. Brad savnede ham.
Hvad nu hvis Carl havde taget hans frakke? Måske var Carl bange for at komme i kirke nu, fordi han tænkte, at Brad ikke ville være venner mere. Brad ønskede, at Carl kom i kirke igen. Hvis Carl havde taget hans frakke, så ville Brad ikke råbe af ham, besluttede han. Han ville tilgive ham.
Brad kravlede op i seng og havde det bedre.
Den næste søndag i Primary var Carl der ikke, men det var en ny dreng. Han havde et slips på med blå og røde striber.
»Sejt slips,« sagde Brad og satte sig ved siden af den nye dreng. »Det får dig til at ligne en superhelt.«
Drengen smilede.
Brad smilede også. Han kiggede ikke efter tyve mere. Han kiggede efter venner.