Tre lektier om kærlighed, glæde og fred
Brian K. Ashton
Andenrådgiver i Søndagsskolens hovedpræsidentskab
Fra talen »Happiness, Deceit, and Small Things«, der blev holdt på Brigham Young University den 5. dec. 2017.
Det kan gøre en stor forskel i jeres liv at følge disse tre trin, og det kan hjælpe jer til at føle Åndens frugter.
Da jeg var collegestuderende, tænkte jeg meget på min fremtid. Da jeg kom til fremtiden – det vil sige livet efter college – lærte jeg tre vigtige ting, der gjorde en stor forskel i mit liv. Jeg vil gerne fortælle jer om dem i det håb, at det ikke vil tage jer lige så lang tid at lære dem, som det gjorde for mig. De kan hjælpe jer til at finde større glæde i livet – og i sidste ende opnå ophøjelse hos jeres himmelske Fader.
1. Søg lykke, fred og Helligånden
Jeg mødte min hustru, Melinda, da jeg var andetårsstuderende på college, ca. seks måneder efter jeg var vendt tilbage fra min mission. Jeg vidste med det samme, at jeg gerne ville giftes med Melinda. Melinda havde dog ikke samme opfattelse. Det var ikke før fem år senere, at hun endelig fik det svar, at det ville være »okay«, hvis hun giftede sig med mig.
I løbet af de fem år havde jeg haft en af de sværeste prøvelser i mit liv. Jeg vidste, hvem jeg burde gifte mig med, og Ånden tilskyndede mig, men jeg kunne tilsyneladende ikke nå det mål.
Kort tid efter jeg bestod min eksamen, besluttede Melinda sig for at tage på mission – delvist, er jeg overbevist om, for at komme væk fra mig. Der var tider, mens hun var på mission, hvor jeg var nede i kulkælderen, fordi jeg havde fokus på det, jeg ikke havde. Men jeg studerede skrifterne og bad dagligt, tjente i Kirken og stræbte efter at gøre de ting, der bragte Ånden ind i mit liv.
Tidligt en meget kold søndag morgen i Minneapolis i Minnesota i USA, da jeg kørte til et møde i kirken, tænkte jeg: »Jeg burde have det ret elendigt lige nu. Intet går, som jeg synes, det skal. Men jeg har det ikke elendigt. Jeg føler mig utrolig lykkelig!«
Hvordan kunne jeg være lykkelig, hvis jeg gik igennem noget, der for mig var en svær prøve?
Svaret kan man finde i Galaterne 5:22-23: »Åndens frugt er kærlighed, glæde, fred, tålmodighed, venlighed, godhed, trofasthed, mildhed og selvbeherskelse.«
Eftersom jeg gjorde de ting, der indbød Ånden i mit liv, følte jeg Guds kærlighed. Jeg var glad og følte en fred. Jeg kunne have trængsler og stadig være lykkelig.
At nyde kærlighed, glæde og fred i vores liv, vores familie og vores ægteskab kommer ikke af at have et stort hus, fine biler, det nyeste tøj, en succesfuld karriere eller nogen andre af de ting, som verden siger, der gør os lykkelige. Rent faktisk kommer kærlighed, glæde og fred fra Ånden, og det at føle dem er ikke nødvendigvis knyttet til vores timelige forhold overhovedet.
Jeg siger ikke, at vi altid vil være lykkelige, eller at vores timelige forhold aldrig vil påvirke vores lykke. Det er snarere sådan, at hvis vi ikke smager det bitre, kan vi ikke kende det søde (se L&P 29:39; se også Moses 6:55).
Vi har brug for at kæmpe til tider. Desuden kan nogle fysiske og følelsesmæssige forhold forårsage stor lidelse og gøre det meget svært for os at føle Ånden. Men hvis vi stræber efter at have Ånden i vores liv og stoler på Gud, kan vi generelt være lykkelige.
Jeg vidner af personlig erfaring om, at dette er sandt. Siden min oplevelse, mens Melinda var på mission, har jeg bemærket, at dersom jeg gør de ting, der bringer Ånden ind i mit liv, deriblandt at tro og acceptere, at tingene vil gå, som Gud har til hensigt, er jeg almindeligvis lykkelig (se Jakob 3:2).1
2. Fald ikke for forfalskningerne
Satan kommer med falske alternativer til alt, Gud gør, i et forsøg på at forvirre og bedrage os. Trods Satans forsøg på at overbevise os om noget andet, lærer Frelseren os, at »et fordærvet træ [ikke kan] bære god frugt« (3 Ne 14:18). Eftersom Satan er et fordærvet træ, kan han ikke afstedkomme, at vi føler »kærlighed, glæde, fred, tålmodighed, venlighed, godhed, trofasthed, mildhed og selvbeherskelse« (Gal 5:22-23). Satan ønsker tværtimod, at vi skal have det elendigt (se 2 Ne 2:27).
Så hvad gør Satan? Han prøver at bedrage os.
En af mine venner, en af de udvalgte, blev ført bag lyset. Min ven tjente på mission og var en enestående missionær. Da hun kom hjem fra sin mission, havde hun alle intentioner om at gøre alle de små ting, der bød Ånden ind i hendes liv, og som havde styrket hende på hendes mission. Og det gjorde hun for en tid.
Men hun så venner, mange af dem var hjemvendte missionærer, der kom i kirke hver søndag, men som uden for kirken levede, som verden lever. De virkede glade. De lavede »sjove« ting. Og deres måde at leve på syntes ikke at kræve så meget arbejde, som hendes gjorde.
Hun holdt langsomt op med at gøre de små ting, der havde givet hende åndelig styrke på hendes mission. Hun havde stadig et vidnesbyrd, men hun fortalte mig, at hun havde konkluderet: »Hvis jeg bare kom til mine kirkemøder, var jeg okay – så var jeg på sporet.« Ikke desto mindre sagde hun: »Åndeligt set var jeg inaktiv.«2 Da hun levede, som verden lever, førte det ene ringe valg til det andet, og snart blev hun gravid.
Hendes uretfærdige valg indhentede hende. Hun var ikke lykkelig, og hun vidste det. Heldigvis indså min ven, at hun var blevet ført bag lyset, og hun omvendte sig.
Hendes historie viser, at selv den bedste af os kan blive bedraget. Desuden viser hendes historie, at vi konstant må være på vagt mod at blive bedraget. Det er vi ved at gøre de små ting, der fører Ånden ind i vores liv.
Jeg er glad for at kunne fortælle, at i dag er min ven lykkelig, hun stræber efter at holde buddene og er både fysisk og åndeligt aktiv i evangeliet.
Satans bedrag kommer til udtryk på mange måder. Jeg vil kun nævne nogle få.
Satan prøver at overbevise os om at sætte verdslige ting over de åndelige. Vi kan afgøre, om vores prioriteter er røget af sporet ved at lægge mærke til, hvor ofte vi siger: »Jeg har for travlt eller er for træt lige nu til at ________________.« Udfyld det tomme felt: komme i templet, drage omsorg, studere og grunde over skrifterne, passe min kaldelse eller bare bede mine bønner.
En grund til, at vi føler, at vi har travlt, er, at Satan arbejder hårdt for at distrahere os. Han bruger smartphonen i vores hånd, radioen i vores bil, tv’et i vores hjem og myriader af andre ting til at distrahere os næsten hele tiden. Derfor føler vi, at vi har mere travlt, end vi faktisk har.
En anden følge af denne distraktion er, at vi grunder og gransker mindre og mindre. Satan arbejder på at distrahere os, fordi han ved, at det at grunde, især over skriften, fører til dybere omvendelse og mere åbenbaring.
Et andet af Satans bedrag kommer igennem antagelsen af, at vores udvortes handlinger betyder mere end vores indre motivation. Når vi ikke har den rette motivation til at gøre åndelige ting, går vi glip af oplevelsen af glæde ved evangeliet. Som følge af det begynder det at føles som slid og slæb at holde buddene, og Satan ved, at hvis han kan få os til at føle sådan, holder vi sandsynligvis op med at gøre det, vi ved, vi bør gøre.
Satan bedrager os også til at tro, at glæde og lykke kommer af at have et let liv eller bare at have det sjovt hele tiden. Det gør den ikke. Sandheden er den, at der ikke findes nogen glæde eller lykke uden noget, der skal overvindes (se 2 Ne 2:11, 23).
Det sidste af Satans bedrag, som jeg vil nævne, er, at han prøver at overbevise os om, at ugudelighed, med alle dens midlertidige glæder, er ægte lykke. Satan ved, at visse følelser, i det mindste i selve øjeblikket, kan (1) få os til at tænke, at vi mærker Åndens frugter, (2) maskere vores ønske om at få disse frugter eller (3) føle, at det er acceptable erstatninger.
Satan kan for eksempel friste os til at gå efter begær i stedet for kærlighed. Han kan besnære os med spænding i stedet for vedvarende glæde. Han forsøger at distrahere os frem for at give os fred. Han vil gerne have os til at være selvretfærdige, nidkære og politisk korrekte i stedet for uselviske, vedvarende lydige og passende åndeligt fokuserede. Hans fristelser kan gøre os forvirrede, hvilket kan føre til, at vi tænker, at det vil gøre os lykkelige at bryde buddene.
3. Gør de små ting
Det er almindeligvis de små ting, der bringer Ånden ind i vores liv, der afholder os fra at blive ført bag lyset og som i sidste ende hjælper os til at få styrken til at holde buddene og opnå evigt liv. Frelseren lærte ældsterne i Kirken i Kirtland i Ohio om dette princip: »Bliv derfor ikke trætte af at gøre godt, for I lægger grundvolden til et stort værk. Og af det, som er småt, udspringer det, som er stort« (L&P 64:33).
Hvorfor er de små ting så vigtige? I næste vers forklarer Frelseren, at »Herren kræver hjertet og et villigt sind« (L&P 64:34). Hvorfor koblede Frelseren det at gøre de små ting med hjertet og et villigt sind? Fordi det er ved vedvarende at gøre de små ting, at vi vender vores hjerte og sind til Gud, som renser og helliggør os (se Hel 3:35).
Denne renselse og helliggørelse ændrer selve vores væsen, lidt efter lidt, så vi kan blive mere og mere som Frelseren. Det gør også, at vi bliver mere modtagelige over for Helligåndens tilskyndelser, hvilket gør os mindre udsat for at blive bedraget.
På mit sidste år på high school underviste min far mig i seminar derhjemme. Eftersom emnet det år var Mormons Bog, besluttede min far, at vi skulle læse den sammen vers for vers og drøfte det, vi lærte. Efterhånden som vi læste, stillede min far spørgsmål, der fik mig til at tænke over det, vi læste, og han forklarede de ting, jeg ikke forstod. Jeg husker stadig at lære om Frelseren og at mærke, at han virkelig besøgte nefitterne, og at jeg vitterligt kunne blive tilgivet for mine synder på grund af hans forsoning.
Jeg kan spore mit fundament i skrifterne til de stunder, som min far og jeg havde sammen. Jeg følte noget, når vi læste. Og hvad der måske er vigtigere, så ændrede mine ønsker, min motivation og mine handlinger sig. Jeg ønskede at blive bedre. Jeg begyndte at se, hvor jeg var blevet ført bag lyset. Jeg omvendte mig oftere. Ved slutningen af mit første år på college, læste jeg i skriften hver dag.
Det var omkring det tidspunkt, at præsident Ezra Taft Benson (1899-1994) bad Kirkens medlemmer om at læse dagligt i Mormons Bog og anvende det, de lærte.3 Så udover det, jeg ellers læste, læste jeg også noget i Mormons Bog.
På min mission lærte jeg virkelig at studere og at tage for mig af skrifterne. Jeg følte ikke alene Helligånden, når jeg læste, men jeg begyndte også at føle glæde, når jeg granskede skrifterne for at finde svar på mine og mine undersøgeres problemer.
Efter min mission fortsatte jeg med at tage for mig af skrifterne dagligt. Eftersom denne vane bød Helligånden ind i mit liv, modtog jeg hans vejledning til at bruge min tid mere effektivt. Som følge deraf klarede jeg mig bedre i skolen og senere på arbejdsmarkedet. Det blev lettere at træffe gode beslutninger. Jeg bad mere og passede mine kaldelser mere flittigt. At tage for mig af skrifterne dagligt løste ikke alle mine problemer, men livet blev lettere.
I august 2005 fremsatte præsident Gordon B. Hinckley (1910-2008) en opfordring til en læse eller genlæse Mormons Bog inden årets udgang.4 Fordi jeg alligevel læste dagligt i Mormons Bog, var jeg allerede i Eter eller Moroni. Da jeg derfor var færdig en uge eller to senere gik jeg ud fra, jeg havde fuldført præsident Hinckleys opfordring.
Men så besøgte en trofast hjemmelærer vores familie. Han spurgte, hvordan det gik med at følge præsident Hinckleys opfordring.
Jeg fortalte ham, at jeg havde været så heldig at begynde på Mormons Bog inden præsident Hinckleys opfordring. Så med en vis selvretfærdighed bekendtgjorde jeg, at jeg havde fuldført opgaven.
Heldigvis så min hjemmelærer anderledes på det. Da han irettesatte mig mildt, hviskede Ånden til mig, at min hjemmelærer havde ret.
Nu blev jeg nødt til at læse to kapitler hver dag for igen at blive færdig ved udgangen af året. Da jeg begyndte at læse mere i Mormons Bog, bemærkede jeg, at der kom en endnu større kraft ind i mit liv. Jeg følte større glæde. Jeg så tingene mere klart. Jeg omvendte mig mere. Jeg ønskede at drage omsorg for og redde andre. Jeg blev mindre modtagelig for Satans bedrag og fristelser. Jeg elskede Frelseren mere.
Den november blev jeg kaldet som biskop i vores menighed. At fuldføre præsident Hinckleys opfordring havde forberedt mig til den kaldelse. Siden da har jeg bemærket, at jo mere travlt jeg får det enten på arbejdet eller i kirken, jo mere har jeg brug for at studere skrifterne, især Mormons Bog.
I kan få de samme velsignelser og den samme kraft i jeres liv, hvis I også vil tage for jer af skrifterne dagligt. Jeg lover jer, at dersom I dagligt vil tage for jer af skrifterne, især Mormons Bog, vil I indbyde Ånden i jeres liv og I vil helt naturligt bede dagligt, omvende jer oftere og finde det lettere at komme i kirke og tage nadveren hver uge.
Jeg vidner om, at når I gør de små ting og stoler på Herren, kan I finde kærlighed, fred, glæde og lykke uanset, hvad jeres omstændigheder er. Jeg vidner også om, at det er gjort muligt takket været Jesu Kristi offer. Alle gode ting kommer takket være ham (se Moro 7:22, 24).