Julensstørste gaver

Ældste Dieter F. Uchtdorf

De Tolv Apostles Kvorum

Hvilken gave kan vi give vor Frelser for alt det, han har gjort for os?

Julen har altid været en særlig tid for mig. En tid til at elske. En tid til at give. En tid til at erindre.

Jeg husker Tjekkoslovakiets rige, århundreder gamle juletraditioner, der imponerede mig, da jeg var et lille barn. Jeg husker juletræerne med levende lys, de håndlavede gaver, duften af festlig forberedelse. Jeg husker de smukke julesange og den majestætiske orgelmusik, der oplyste Zwickaus mørke gader i Østtyskland. Jeg husker også det ydmyge loft, som vores familie stimlede sammen på, da vi for anden gang var flygtet fra farefulde situationer og begyndt på et nyt liv i Vesttyskland efter Anden Verdenskrig.

Når jeg ser tilbage med både hjertesorg og glæde, er det, jeg måske husker bedst fra julen, den kærlighed min familie havde til hinanden, hvordan vi elskede og accepterede Jesu Kristi genoprettede kirke, og hvordan vi elskede Frelseren.

Når julen igen nærmer sig, bliver jeg mindet om de ord, præsident Russell M. Nelson for nyligt delte om vores fokus i juletiden: »Der [er] ikke noget vigtigere, vi kan gøre denne jul, end at nagle vores fokus på Frelseren og den gave, det er at vide, hvad hans liv virkelig betyder for hver af os.«¹

Jeg bliver også mindet om præsident Ezra Taft Benson (1899-1994), der fik til opgave at bistå Kirkens medlemmer i Tyskland efter Anden Verdenskrig. »Ved hjælp af det inspirerede velfærdsprogram bespiste han bogstavelig talt de sultne, trøstede de grædende og løftede alle, som han mødtes med, nærmere mod himlen.«²

Flere år senere omtalte præsident Thomas S. Monson (1927-2018) den begivenhed ved en indvielsesceremoni i Zwickau. Ved mødet henvendte et ældre kirkemedlem sig til ham og sagde: »Fortæl præsident Benson, at vi elsker ham. Han reddede vores liv: Mit, min hustrus, mine børns og mange, mange andres. Han var som engel, som Gud havde sendt for bogstavelig talt at indgyde os håb og tillid til fremtiden.«³

Kære brødre og søstre, kære venner, der er intet bedre tidspunkt end netop nu i denne juletid at følge sådanne eksempler på og at genindvie os selv til de principper, som Jesus Kristus underviste i. Det er altid den rette tid til at elske Herren vor Gud af hele vores hjerte – og vores næste som os selv.

Det er godt at huske på, at »den, der giver penge, giver meget, og at den, der giver sin tid, giver mere, men den, der giver af sig selv, giver alt, hvad han har. Lad dette være en beskrivelse af vores julegaver.«⁴

Fokuser på hans liv

Meget af verden fejrer jul, men som Jesu Kristi disciple og tilhængere har vi indgået en pagt om »altid at erindre ham« (L&P 20:77, 79). I julen synes vi, at det er særlig let at fokusere på Kristusbarnet, der blev vor Frelser og Konge.

Vi fokuserer på Jesus Kristus, når vi fryder os over hans fødsel. Vi fejrer »en stor glæde« sammen med familie og venner (Luk 2:10). Vi lytter til hellig musik, der forkynder hans komme til jorden. Vi læser skriftsteder om hans fødsel i Matthæus, Lukas og 3 Nefi. Vi bærer vidnesbyrd om, at Jesus er den Immanuel, der blev profeteret om, født af Maria, der »svøbte ham og lagde ham i en krybbe; for der var ikke plads til dem i herberget« (Luk 2:7; se også Matt 1:23; Es 7:14).

Vi fokuserer på Jesus Kristus, når vi studerer og tager imod hans lærdomme. Vi forsøger at blive sagtmodige og barmhjertige, fredsstiftere og rene af hjertet, tilgivende og trofaste. Vi bliver langsomme til at dømme og hurtige til at bede og tilgive. Vi behandler andre, som vi ønsker selv at blive behandlet. Vi søger den »gode frugt«, der kommer fra guddommelig lære. Vi gør vor himmelske Faders vilje.⁵

Vi fokuserer på Jesus Kristus, når vi følger hans fuldkomne eksempel. Han lærte os, hvordan man skal elske, dele og invitere ved at tjene, adlyde, bede, ofre og holde ud.

Ligesom Jesus søger vi muligheder for at velsigne Guds børn, når vi går ud og gør godt (se ApG 10:38; se også Matt 5:16). Vi efterligner hans eksempel på lydighed mod Faderen, når vi igen forpligter os til at efterleve Guds ord og fornyr vores indsats for at holde hans bud (se Joh 14:15).⁶.

Vi tager imod hans opfordring: »Kom så og følg mig« (Matt 19:21). Vi indbyder vores medmennesker i verden til at komme og se, komme og hjælpe, komme og høre til, selv når vi møder forfølgelse, fristelse eller prøvelser.

Fokus på hans gaver

Gaven i det, Frelserens fødsel og liv betyder for os, finder sin opfyldelse i Jesu Kristi forsoning og opstandelse. Frelseren skælvede af smerte, han blødte fra hver en pore, han led på både legeme og ånd (se L&P 19:18). Hans offer for alle Guds børn og hans sejr over synd og død udgør en stor gave. For at forstå den uvurderlige gave må vi bruge tid på at tænke over Frelserens forsoning, og hvad den betyder for os hver især.

På grund af Jesu Kristi forsoning kan vi komme os over anger. Vi ved, at vi kan ændre os, forbedre os og overkomme alt. Vi ved, at vi kan omvende os fra vores synder og blive tilgivet. Og når vi udøver tro til omvendelse, ved vi, at retfærdighedens krav bliver opfyldt (se Alma 34:16).

»Omvendelse er en strålende gave,« har præsident Nelson sagt. »Det er en proces, vi aldrig bør frygte. Det er en gave, vi bør modtage med glæde og bruge – ja, omfavne – dag efter dag, mens vi søger at blive mere som vor Frelser.«⁷

Takket være Kristusbarnet modtog vi den guddommelige gave, Jesu Kristi forsoning. På grund af denne gave kan vi finde nåde og vejledning. Vi kan finde mening i lidelse. Vi kan finde fred, »ikke som verden giver«, men som Herren skænker den til os (Joh 14:27).

Fejl kan blive rettet. Byrder kan blive lettet. På grund af Jesu Kristi uendelige offer kan vi finde et frigørende håb.

Og hvad er det, vi kan håbe på?

Mormon svarer: »Se, jeg siger jer, at I skal have håb om ved Kristi forsoning og hans opstandelses kraft at blive oprejst til evigt liv, og dette på grund af jeres tro på ham i overensstemmelse med løftet« (Moro 7:41).

Frelserens forsoning og opstandelse muliggør den største af alle julegaver: Evigt liv (se L&P 6:13; 14:7).

Det er intet under, at vi synger »Fryd dig, o jord«.⁸

Vores gave til ham

Tillige med apostlen Paulus erklærer vi: »Gud ske tak for hans uudsigelige gave!« (2 Kor 9:15).

Men hvad giver vi til gengæld?

Den gave, han beder os om, kan ikke købes for penge. Vi finder den ikke i en onlinebutik. Vi kan ikke bede nogen om at klare den for os. Vi kan ikke lægge den ind under juletræet.

Det, Frelseren beder os om, er vores hjerte.

Hvad kan jeg give,
Fattig som jeg er?
Hvis jeg var hyrde,
ville jeg give et lam.
Hvis jeg var en vís mand:
min videns kerte.
Men det kan jeg give ham,
mit hjerte fuldt og helt.9

For at give ham vores hjerte må vi først acceptere hans hjælp. At give Frelseren hele vores hjerte betyder at komme til ham med et sønderknust hjerte og en angergiven ånd (se 3 Ne 12:19). Først da kan vi fuldt ud modtage hans forsoningsgave og kvalificere os til Guds gave, hvilket er evigt liv. Når vi villigt omvender os, viser vi vores kærlighed og taknemlighed for Guds gave og for Frelserens offer på vores vegne.

Når Jesus Kristus gør vores hjerte helt igen, bliver vores glæde fuldkommen. Og når vores glæde er fuldkommen, ønsker vi at dele denne enestående oplevelse af kærlighed, fred og håb med alle Guds børn. Vi ønsker at tjene Gud og vores medmennesker. Og vi ønsker at tilbyde alle de mest dyrebare gaver, der nogensinde er givet, nemlig »livets brød« (Joh 6:35) og det »levende vand« (Joh 4:10).

Når vi gør Frelseren og hans himmelske gave til os til midtpunktet for vores liv i denne juletid og for altid, vil vi med glæde og højtidelighed kundgøre for verden, at Kristi liv »hverken begyndte i Betlehem eller endte på Golgata.«¹⁰

Alle, der tager imod hans kærlige gave, vil aldrig sulte eller tørste. De vil finde hvile for deres sjæl (se Matt 11:29) og fryde sig af hele deres hjerte og sjæl over, at Herren er kommet.¹¹

Må vi i denne juletid og i årets løb modtage og give julens største gaver.