Tre lektierfra studiet afLære og Pagter
Vi kan lære om Herrens relation til os, når vi lærer, hvordan han tidligere arbejdede sammen med sidste dages hellige.
Øverst og helt til højre: Illustrationer af Joshua Dennis; til højre Tynget af de 116 mistede sider: Kwani Povi Winder
Mit studie af Lære og Pagter i år har fået mig til at tænke på de mange måder, jeg lærer at kende Gud på. Nogle gange fornemmer jeg hans tilstedeværelse umiddelbart. Jeg bliver ofte overrasket over, hvor tæt han føles på mig, når jeg tilbringer tid i naturen. Og jeg kan pege på øjeblikke, hvor Herren har talt klart til mig gennem Ånden.
En vigtig del af min målsætning om at lære Gud at kende handler om at se tilbage på fortiden. Jeg er for eksempel ofte først i stand til at finde mening med mine prøvelser, når der er gået noget tid. Jeg drager også fordel af at interessere mig for andres liv, som har forsøgt at lære Gud at kende. Deres oplevelser hjælper mig med at være mere tålmodig i mine bestræbelser og til at forstå og stole på mine egne åndelige tilskyndelser. Kort sagt hjælper de mig til bedre at forstå, hvordan Herren interagerer med sine børn.
Måske er det grunden til, at Herren ved Kirkens stiftende møde befalede de hellige: »Se, der skal føres en optegnelse blandt jer« (L&P 21:1). Den historiske optegnelse, som er blevet bevaret af tidlige medlemmer af Kirken, er en omfattende kilde til at studere, hvordan Gud arbejder med os. Jeg har fundet det særligt nyttigt at studere åbenbaringerne i historisk sammenhæng ved hjælp af ressourcerne i afsnittene om genoprettelsen og Kirkens historie i Evangelisk Bibliotek.
Her er nogle interessante sammenhænge, som jeg har lært af studier af Lære og Pagter og Kirkens tidlige historie.
Spørgsmål går forud for åbenbaring
Næsten alle åbenbaringerne i Lære og Pagter er blevet givet som svar på spørgsmål. Der er kun en, som virker til at have være en uventet guddommelig indgriben (se L&P 27). De spørgsmål, som førte til åbenbaringerne, blev affødt af skriften, pinefulde prøvelser eller datidens kulturelle strømninger.1 De afspejlede den tro, nysgerrighed, tvivl og frygt, som de tidlige hellige havde.
Lære og Pagter 42 er svar på fem specifikke spørgsmål om, hvordan de hellige skulle indsamle og støtte hinanden.2 Herrens svar er vigtige, ikke kun på grund af deres indhold, men også, fordi de fortæller os om, hvordan åbenbaring fungerer. De hellige blev forberedt af deres omstændigheder og overvejelser. De formulerede spørgsmål, henvendte sig til Gud og satte virkeligt pris på hans svar.
Tænk over, hvordan I reagerer på oplysninger, som gives til jer uden sammenhæng, på samme måde som en uopfordret internetannonce om nogle sko. I synes måske, den er interessant, men I vil sandsynligvis ignorere dem. Når I imidlertid har brug for sko og tager på udkig efter et par, der passer til jeres behov og fødder, så lægger I nøje mærke til det, I finder, og tager en beslutning om at skride til handling. Det gælder på samme for vores åndelige søgning.
Herren ærer vores handlefrihed
Vores valg er vigtige, ikke blot i forhold til vores egen udvikling, men også for at forme Herrens værk på jorden. Han er dirigenten, og vi er medlemmer af hans orkester. Vores talenter, baggrund og beslutninger bidrager til musikkens skønhed. Kirtland i Ohio blev berømt i Kirkens første tid, delvist fordi tidlige missionærer valgte at stoppe der og besøge venner på deres vej til den mark, som de var kaldet til. Deres forbindelser og deres inspirerede valg om at besøge Kirtland var vigtige for den genoprettelse, som udfoldede sig.
Og Herren tillader os alle sammen, blandt andet Joseph Smith, at begå fejl. Vi er hans børn, og som enhver anden vis forælder er han engageret i vores udvikling og vil gerne have os til at lære af erfaring.
Herren tillod Joseph Smith at give de første 116 sider af oversættelsen af Mormons Bog til Martin Harris, selv om Herren vidste, at de ville forsvinde. Det var en pinefuld erfaring for Joseph, men han lærte at blive en mere forsigtig forvalter. Han modtog tilgivelse og blev igen »kaldet til arbejdet« (L&P 3:10).
Herren er engageret i vores udvikling og vil gerne have os til at lære af erfaring.
Lidt her og lidt der
Herren gav ikke Joseph Smith en fyldestgørende manual med instruktioner i den hellige lund. Åbenbaringerne viser en løbende dialog mellem Herren og profeten. Nogle gange lod de ham skue ind i evighederne. De var ofte tilstrækkelige for de aktuelle behov, og Joseph vendte senere tilbage med yderligere spørgsmål.
Tidlige åbenbaringer befalede de hellige at indsamle og opbygge byen Zion i Missouri. Da de hellige blev forvist fra området, gav Herren vejledning til at forsøge at generobre deres jord, først med Zions hær og senere ved at anmode regeringen om hjælp. Joseph fandt senere ud af, at Zion var meget større end én by. Indsamlingen kunne fortsætte andre steder ved at de hellige etablerede stave og byggede templer.3
De omstændigheder, som de hellige levede under, ændredes markant over tid. Sikke en velsignelse det er at have fortsat åbenbaring som hjælp til at navigere gennem verdens skiftende behov! Evangeliets centrale læresætninger består, men den løbende genoprettelse foregriber de udfordringer, som forandringer giver.