»Opbyg sikker tro gennem åndelig beredthed«, Liahona, aug. 2024.
Velkommen til dette nummer
Opbyg sikker tro gennem åndelig beredthed
I en tid fyldt med åndelige udfordringer underviser profeter og apostle om, hvordan vores forberedelse i høj grad afgør resultatet af disse udfordringer i vores liv.
I dette nummer fortæller ældste Dale G. Renlund fra De Tolv Apostles Kvorum, hvordan hærføreren Moronis tro, opfindsomhed og taktik forberedte hans folk, så Herren kunne velsigne dem med succes i krigene mod lamanitterne.
Til en besejret fjendes leder sagde Moroni: »Herren … har overgivet jer i vore hænder. Og se, jeg ønsker, at I skal forstå, at det er … på grund af vor religion og vor tro på Kristus« (Alma 44:3).
Ældste Renlund skriver: »Moroni var et eksempel på at anvende principper, som vi kan anvende for at hjælpe os til at håndtere udfordringerne i vores liv i dag. Når vi udøver tro på Jesus Kristus … vil han velsigne os med sin kraft« (s. 4).
Artikler og historier i dette nummer demonstrerer vigtige måder, hvorpå vi kan gøre dette. I min artikel skriver jeg: »Må vi beslutte os for – en gang for alle – at vælge tro på Jesus Kristus, en tro, der er tilstrækkelig til alle livets dage« (s. 44). Når vi gør det, vil vi være bedre forberedt til at modtage guddommelig hjælp til at håndtere vores åndelige udfordringer.
Ældste Mark D. Eddy
De Halvfjerds