Liahona
»Tiden til at holde op med at blive fornærmet er nu«
August 2024


Kun digitalt

»Tiden til at holde op med at blive fornærmet er nu«

»At blive stødt er et valg, vi træffer; det er ikke en tilstand påført eller pålagt os af nogen eller noget andet.«

Billede
en vred skikkelse, der taler til en fredelig og uforstyrret skikkelse

Hvor mange mennesker interagerer vi med dagligt? Hvor mange beskeder eller kommentarer læser vi? Uanset om det er personligt, over telefonen eller via sociale medier, kan tallene være slående høje. På et eller andet tidspunkt vil vi støde på nogen, der vil sige eller gøre noget, der betragtes som fornærmende, hvad end det er tilsigtet eller ej.

Ældste David A. Bednar fra De Tolv Apostles Kvorum har sagt: »Begavet med handlefrihed er I og jeg agenter, og vi skal primært handle og ikke blot være genstand for handling. At tro at nogen eller noget kan os til at føle anstød, vrede, krænkelse eller bitterhed, formindske vores handlefrihed og forvandle os til genstande for handling. På grund af vores handlefrihed har I og jeg imidlertid evnen til at handle og vælge, hvordan vi vil reagere i en stødende eller sårende situation.«

Overvej, hvordan I kan handle i følgende situationer, hvor folk normalt bliver fornærmede – og overvej, hvordan I kan vælge ikke at blive det:

  1. I har elskværdigt forberedt et måltid til andre. Mens I spiser, siger nogen, at maden smager dårligt.

  2. Nogen nævner, at jeres hår ser usoigneret ud foran en gruppe, og andre mennesker griner.

  3. Når I i løbet af en diskussion til en søndagsskole har fortalt om en dybfølt, åndelig oplevelse, er der en, der kritiserer det, I siger.

Det er ikke let at vælge, hvordan man vil handle og reagere i sårende situationer. Men præsident Russell M. Nelson minder os om, hvor vi kan lægge vores fokus i stedet: »Når I træffer valg, opfordrer jeg jer til at se langt – tag et evigt perspektiv. Sæt Jesus Kristus først, fordi jeres evige liv afhænger af jeres tro på ham og hans forsoning.«

Et doktrinært grundlag i Kristus

Jesus Kristus er det fuldkomne eksempel på ikke at lade andres ord og handlinger påvirke ham i hans pligt (se 1 Ne 19:9). Under bjergprædikenen lærer Jesus os at elske vores fjender og befaler os at blive fuldkomne, hvilket er muligt gennem hans forsoning (se Matt 5).

Når vi stræber efter at komme vor himmelske Fader nærmere, kan vi modtage muliggørende og styrkende kraft gennem Jesus Kristus til at hjælpe os med at overvinde vores smerte og krænkelse.

Ældste Bednar lærer os, at »gennem den styrkende kraft i Jesu Kristi forsoning, kan I og jeg blive velsignet med at undgå og sejre over anstød.«

Vær en detektiv

Efter en uhøflig bemærkning eller handling føler vi måske behov for hurtigt at reagere, måske vredt, eller holde på vores følelser, indtil vi bryder sammen. Hvordan kan vi træde et skridt tilbage og huske på Frelseren?

En ide er at blive vores egne detektiver. Vi kan prøve at forstå følelserne bag fornærmelse. Er der fejlkommunikation? Tænker vi med ophobede følelser eller et klart hoved? Hvad reagerer vi på?

Ældste Dieter F. Uchtdorf fra De Tolv Apostles Kvorum har sagt: »Vi retfærdiggør alt for ofte vores vrede som retfærdig og vores dom som pålidelig og passende … Vi gør undtagelser, når det kommer til vores egen bitterhed, fordi vi føler, at vi i vores tilfælde har al den information, vi behøver for at holde en anden person i foragt.«

Selvom det kan kræve øvelse at blive vores egne detektiver, kan en bedre forståelse af situationen og vores egne følelser muligvis hjælpe os til at huske Frelseren i stedet for at føle negative følelser, der kan trække os længere væk.

Efter at have prøvet denne taktik er det, der blev sagt eller gjort, indimellem stadig sårende. Hvis det er tilfældet, siger ældste Bednar: »Vores første pligt er at nægte at tage anstød og derefter kommunikere privat, ærligt og direkte med den person. Sådan en tilgang inviterer til Helligåndens inspiration og tillader, at misforståelser bliver afklaret, og at den virkelige hensigt bliver forstået.«

Få yderligere støtte ved at læse »Følelsesmæssig robusthed hjælper os til at forberede os på nødsituationer« og de følgende underafsnit i hæftet for nødberedskab, og se på kurset om følelsesmæssig modstandsdygtighed fra Selvhjulpenhedstjenesten.

Find fred i dag

Når nogen siger eller gør noget, der kan betragtes som fornærmende, kan vi stole på ældste Uchtdorfs påmindelse:

»Vi må erkende, at vi alle er ufuldkomne – at vi er tiggere for Gud …

»Eftersom vi alle er afhængige af Guds barmhjertighed, hvordan kan vi så nægte andre nogen grad af den nåde, vi så desperat ønsker for os selv? Mine elskede brødre og søstre, bør vi ikke tilgive, som vi ønsker at blive tilgivet?«

I sidste ende kommer sand helbredelse ved og gennem Frelseren, hvilket giver os fred til at fortsætte fremad.

»Fred efterlader jeg jer, min fred giver jeg jer; jeg giver jer ikke, som verden giver. Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst!« (Joh 14:27).

Noter

  1. David A. Bednar, »Og intet bliver til anstød for dem«, Liahona, nov. 2006, s. 89.

  2. David A. Bednar, »Og intet bliver til anstød for dem«, s. 90.

  3. David A. Bednar, »Og intet bliver til anstød for dem«, s. 90.

  4. Russell M. Nelson, »Tænk celestialt!«, Liahona, nov. 2023, s. 118.

  5. David A. Bednar, »Og intet bliver til anstød for dem«, s. 90.

  6. Dieter F. Uchtdorf, »De barmhjertige skal møde barmhjertighed«, Liahona, maj 2012, s. 74.

  7. David A. Bednar, »Og intet bliver til anstød for dem«, s. 92.

  8. Dieter F. Uchtdorf, »De barmhjertige skal møde barmhjertighed«, s. 75.

Udskriv