»Når åndelige oplevelser er anderledes end det, I forventede«, Liahona, aug. 2024.
Unge voksne
Når åndelige oplevelser er anderledes end det, I forventede
Råd fra mine tempelforberedelseslærere ændrede den måde, jeg tænkte på at føle Ånden på.
Fotografi af templet i Gilbert i Arizona: Ronald Lee Enloe
Min lillesøster og jeg modtog vores begavelse sammen nogle få dage, inden hun tog på mission. Jeg glædede mig til at komme i templet med hende, og jeg var klar til at tage det næste skridt på pagtsstien.
Men den dag var mine følelser helt kaotiske. Det var slutningen på sommeren. Jeg stod foran et skræmmende nyt skolesemester. I forventning om at flytte tilbage til universitetet, forlade min familie og sige farvel til min søster, følte jeg mig pludselig helt utrøstelig.
Og selvom begavelsesceremonien var smuk, var det meget overvældende. Jeg forstod meget lidt og havde lyst til at gå, så snart den sluttede.
Min søster havde en anden oplevelse. I det celestiale værelse stillede hun roligt og nysgerrigt mine forældre spørgsmål om begavelsen og syntes at have fattet meget mere, end jeg havde. I mellemtiden sad jeg helt bedøvet i stilhed. Jeg husker, at jeg holdt tårerne tilbage af frustration og skam over, at min oplevelse var så anderledes end hendes.
Jeg var et øjeblikligt fristet til at føle mig bitter over, at jeg ikke havde fået den oplevelse, jeg havde håbet på. Men så kom jeg i tanke om to specifikke ting, som mine tempelforberedelseslærere havde fortalt mig:
-
Jeg ville højst sandsynligt ikke forstå alt, der skete under min første begavelsessession. De fortalte mig, at i stedet for at prøve at få mening ud af det hele i det øjeblik, skulle jeg prøve at fokusere på den fredfyldte følelse inde i templet.
-
Jeg ville måske forlade templet og føle mig åndeligt træt og overvældet. Og det var okay.
Deres kloge ord fik mine kaotiske tanker til at falde til ro og har slået rod i mig i årenes løb. Jeg tror, at det samme råd kan hjælpe os, når vi tænker på de forventninger, vi har til andre åndelige oplevelser, både i og uden for templet.
Afstem jeres forventninger
Jeg er glad for at kunne sige, at jeg nyder at komme i templet nu, og min forståelse af begavelsen er vokset i løbet af de sidste par år. Men jeg forstår også ønsket om at have specifikke forventninger til åndelige begivenheder som at modtage sin begavelse eller tage på mission. Jeg har endda taget mig selv i at forvente en betydningsfuld »åndelig oplevelse«, hver gang jeg besøger templet eller læser mine skrifter.
Men jeg har lært, at det bare ikke er realistisk altid at have bemærkelsesværdige åndelige oplevelser. For eksempel har nogle af mine tempelbesøg været oplysende og opløftende, men andre gange har jeg kæmpet med at koncentrere mig eller holde mig vågen.
Som ældste Gary E. Stevenson fra De Tolv Apostles Kvorum for nylig vidnede om: »Man kan ikke fremtvinge åndelige anliggender. Man kan fremelske en holdning og et miljø, der indbyder Ånden, og man kan forberede sig, men man kan ikke diktere, hvordan eller hvornår inspiration kommer.«
Hvis I er frustrerede over at modtage åbenbaring eller føle Ånden af en eller anden grund, er her nogle påmindelser, der har hjulpet mig til at føle mig forbundet til vor himmelske Fader og Jesus Kristus og gå fremad i tro.
Husk, at Ånden kommunikerer på mange måder
Selvom det kan være inspirerende at høre om andres åndelige oplevelser, er det sommetider let at føle sig skuffet, når vores oplevelser ikke er som andre menneskers.
Det var nedslående for mig at sammenligne min oplevelse i templet med min søsters. Fordi jeg ikke ønskede, at den første oplevelse skulle stå i vejen for, at jeg kunne nyde velsignelserne ved tempeltjeneste, måtte jeg bevidst beslutte mig for ignorere forskellene på, hvad min søster og jeg følte og forstod den dag.
Måske ville I ønske, at I græd, når I følte Ånden. Måske ville I ønske, at I ikke gjorde det! Måske føler I et stik af misundelse, når I hører historier om mennesker, der har drømme med åbenbaring og syner. Måske har I aldrig oplevet, at det brænder i brystet på jer (se L&P 9:8). Eller måske var der nogen, der sagde, at de følte Ånden i en situation, hvor I bare ikke gjorde det.
Den gode nyhed er, at Ånden taler til os på mange måder. Hvis jeres måde er anderledes end andres, betyder det ikke, at de tager fejl, eller at Ånden ikke kommunikerer med jer.
Ved at henvende os til vor himmelske Fader for at få hjælp, kan vi lære at genkende, når Ånden kommunikerer med os, og i højere grad at nyde vores personlige åndelige oplevelser. Ældste Ronald A. Rasband fra De Tolv Apostles Kvorum har sagt: »Vi har det hellige ansvar at lære at anerkende hans indflydelse i vores liv og reagere på den.«
Nedskriv jeres åndelige oplevelser
En måde at genkende Åndens indflydelse på er ved at notere jeres åndelige oplevelser. Uanset om det er i en fysisk dagbog, i en elektronisk note eller som en lydoptagelse, så er det at notere jeres positive oplevelser en stærk metode til ikke blot at huske de gode ting, I har følt, men også blive bedre til at genkende, hvordan Ånden taler til jer.
Hvis I ikke ved, hvor I skal begynde, så prøv at være opmærksom på øjeblikke, hvor I føler fred, taknemlighed, inspiration eller glæde. Ældste Craig C. Christensen fra De Halvfjerds har sagt: »At være fyldt med Helligånden betyder at være fyldt med glæde. Og at være fyldt med glæde betyder at være fyldt med Helligånden (se ApG 13:52; Mosi 4:3).«
Når I gør det, indser I måske, at I føler Ånden mere, end I troede til at begynde med.
Prioriter oprigtig kommunikation med Gud
Fordi vi har fået at vide, at vi skal søge og forvente både mirakler og personlig åbenbaring (se Matt 7:7-8), kan det være særligt nedslående, når vi føler, at vi ikke modtager nogen af delene. Jeg har nogle gange undret mig over, hvorfor jeg skulle blive ved med at stille Gud spørgsmål, når jeg ikke føler, at han besvarer dem. Med denne tankegang bliver jeg ængstelig og krævende i min holdning til ham.
Men skrifterne siger: »Forsøg ikke at give Herren råd, men at tage mod råd af hans hånd« (Jakob 4:10). Jeg bemærker en ændring, når jeg holder op med at se på åbenbaring som min eneste motivation til at bede og i stedet prioriterer oprigtig kommunikation med vor himmelske Fader. Jeg forklarer ham mine følelser, beskriver mine bekymringer, udtrykker min taknemlighed og beder derefter ydmygt om de ting, jeg mangler. Jeg føler en virkelig forbindelse til Gud, når jeg holder op med at se på ham som en »kosmisk automat«, som ældste D. Todd Christofferson fra De Tolv Apostles Kvorum har forklaret.
Og selvom jeg ikke altid får et umiddelbart eller klart svar, så ved jeg, at han altid lytter til mig. Og det er nok for mig til at fortsætte fremad.
Følg vejledende principper
Når man søger Ånden og personlig åbenbaring, er det vigtigt at gøre det inden for den rette ramme. Ældste Stevenson citerede Forkynd mit evangelium og sagde: »›Det kræver åndeligt arbejde at have Helligåndens vejledning i jeres liv. Dette arbejde omfatter inderlig bøn og konsekvent studium af skriften. Det omfatter også at holde jeres pagter og Guds bud … Det omfatter at nyde nadveren værdigt hver uge‹ [Forkynd mit evangelium, s. 101].«
Han kom derefter med yderligere fire vejledende principper til at »indbyde og genkende Åndens tilskyndelser«.
-
Stå på hellige steder: »Vores templer og hjem er de helligste af disse indviede steder.«
-
Stå med hellige personer: »Hvis I håber på at mærke Ånden, så vær sammen med folk, som Ånden nemt kan dvæle hos.«
-
Bær vidnesbyrd om hellige sandheder: »Talsmanden deler altid sin røst, når vi vidner med vores røst.«
-
Lyt til Helligånden: »Han taler i et diskret, stille toneleje … Find et stille sted, et helligt sted, hvor I kan søge at modtage vejledning fra Ånden.«
Selv om det måske ikke er dramatisk eller sker på den måde, I forventer, vil Ånden ledsage og vejlede jer, når I gør disse ting.
Et nyt perspektiv
Som mine tempelforberedelseslærere mindede mig om, er det okay ikke at forstå evangeliet fuldt ud, eller i mit tilfælde templet. Og nogle gange kan vores åndelige søgen måske få os til at føle os lidt udkørte. Det er øjeblikke som disse, der kan hjælpe os til at lære tålmodighed og revurdere vores forhold til vor himmelske Fader og Helligånden.
Jeg har bemærket, at når jeg har brugt disse følelser til at komme ned i gear, handle i tro og vende mig til vor himmelske Fader for at få hjælp, er mine forventninger til åndelige oplevelser blevet tillidsfulde i stedet for ængstelige og rolige i stedet for frustrerede. I disse stunder føler jeg vor himmelske Faders kærlighed til mig. Og mens jeg venter på svar, er den kærlighed på en eller anden måde altid nok.