Folk har brug for at vide det

Inaê Leandro fra São Paulo i Brasilien

Kundskaben om, at familier kan være evige, ændrede mit liv for altid.

Min mor gik bort, da jeg var 12. Det var da, jeg begyndte at stille spørgsmål om, hvad der sker med familier efter dette liv. Præsten i den kirke, jeg kom i, fortalte mig, at når vi dør, vil vi ikke have familie. Han sagde, at jeg vil se min mor igen, men jeg vil ikke genkende hende som min mor, og hun vil ikke genkende mig som sin datter.

Det var ikke det svar, jeg havde håbet på. Jeg fortsatte med at komme i kirke med min familie, men mine spørgsmål bestod. Jeg spekulerede også på: »Hvor er profeterne? Hvor er apostlene?«

Da jeg blev 14, søgte jeg på »Jesus Kristus« på internettet. Det førte mig til en hjemmeside for Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige. Ikke længe efter bankede to missionærer på min dør. De ville gerne dele et budskab om Jesus Kristus. Jeg inviterede dem indenfor og bad min far om at være med.

Det første spørgsmål, missionærerne stillede mig, var: »Ved du, at familier kan være evige?«

Jeg svarede: »Nej, det kan de ikke«. Så fortalte jeg dem, hvad jeg havde lært af min præst. Efter vores samtale fandt jeg ældsterne på Facebook. Jeg så videoer af dem, hvor de sagde farvel til deres familie. Jeg ville gerne vide, hvorfor de havde forladt deres familier for at komme til mit land, og hvorfor de troede, som de gjorde. Jeg ringede til det telefonnummer, de havde givet mig, og sagde: »Ældster, jeg er nødt til at gå i jeres kirke på søndag.«

I to år kom jeg i kirke og mødtes med missionærerne. Min familie var dog ikke åben for Kirken. Da jeg blev 18, fortalte jeg min familie, at jeg gerne ville døbes. Jeg prøvede at fortælle dem om evangeliet, men de var ikke klar.

Forbered dig til at tage på mission

I 2015 udførte jeg stedfortrædende dåb i templet i São Paulo i Brasilien. Mens jeg var der, spurgte en mand mig, om jeg forberedte mig på at tage på mission. Jeg sagde, at jeg håbede på at tjene en dag. Så sagde han: »Jeg tror, at du er nødt til at forberede dig på at tage på mission og tale fransk«.

Jeg tænkte ved mig selv: »Hvorfor fransk? Jeg er fra Brasilien. Hvordan skal jeg tjene på en fransktalende mission?« Ikke desto mindre begyndte jeg på grund af den oplevelse i templet at studere fransk.

Nogle få måneder senere befandt jeg mig på en busterminal i São Paulo, hvor jeg læste Mormons Bog på fransk. Da kvinden ved siden af mig så bogens omslag, begyndte hun at tale til mig på fransk. Jeg havde kun studeret sproget i nogle få måneder, men jeg forstod hende fuldstændigt!

Til min overraskelse kendte hun til Mormons Bog, fordi hun havde mødt missionærerne i Paris, hvor hun boede. Hun stillede mig mange spørgsmål om nefitterne og Frelserens besøg på det amerikanske kontinent. Uforklarligt nok var jeg i stand til at tale til hende, som om jeg talte på mit modersmål. Jeg gav hende med glæde mit eksemplar af Mormons Bog.

I begyndelsen af 2020 tog jeg til England for at studere engelsk gennem et udvekslingsprogram. Der mødte jeg en pige der fra Marokko. Hendes spørgsmål om, hvorfor jeg ikke drak alkohol, førte til en samtale om visdomsordet, Kirken og Mormons Bog. Jeg viste hende min Mormons Bog på fransk, og jeg var igen i stand til at besvare spørgsmål om evangeliet på fransk.

Jeg indså, at folk har brug for at kende til evangeliet og denne særlige bog på deres eget sprog, og at jeg kunne bruge Mormons Bog til at være et redskab i Guds hænder for at hjælpe andre.

Inaê Leandro (til højre) med en af sine kammerater, søster Wongsin Elisaia, mens hun tjente på Tempelpladsen i Salt Lake City i Utah.

Tungemålsgaven

Da jeg senere åbnede min missionskaldelse, fandt jeg ud af, at jeg skulle til Tempelpladsen i Salt Lake City, hvor jeg skulle tale portugisisk.

»Seriøst?« tænkte jeg. »Alle der kender allerede til Kirken, og de taler ikke engang fransk i Utah.«

Da jeg fortalte min familie det, spurgte min far: »Forlader du dit job som gymnasielærer, dit hjem, din karriere – alt – for at tage på mission? Hvor meget vil de betale dig?« Han blev overrasket, da jeg fortalte ham, at jeg selv ville betale for min mission.

Til at begynde med vidste jeg ikke, hvorfor jeg blev kaldet til Utah, men vor himmelske Fader vidste, hvor jeg skulle være. På Tempelpladsen lærte jeg hurtigt, at hvis man kan 10 sprog – eller bare 2 eller 3 – kan man undervise på alle 10 sprog der. Mine kammerater og jeg gav omvisninger på spansk, portugisisk og engelsk på Tempelpladsen og på Humanitarian Center på Welfare Square. Vi underviste også online på forskellige sprog på hjemmesiden ComeuntoChrist.org.

Jeg har selv oplevet tungemålsgaven. Når vi ønsker og er ivrige efter at lære et sprog, og hvis vi arbejder hårdt, velsigner Gud os på mirakuløse måder, der hjælper os til at tale og forstå.

søstermissionærer med åbne bøger — »Når vi ønsker og er ivrige efter at lære et sprog, og hvis vi arbejder hårdt,« siger Inaê, »velsigner Gud os på måder, der hjælper os til at tale og forstå.«

Jeg elsker at læse Mormons Bog på andre sprog. At gøre det styrker mine sprogfærdigheder og får mit vidnesbyrd og min forståelse af evangeliske principper til at vokse.

Evige familier

Hver gang jeg ringede hjem på vores forberedelsesdag, fortalte jeg om succeser og oplevelser på missionen. Jeg fokuserede på det, jeg havde til fælles med familiemedlemmer, og de fortalte om deres rejser og ting, der skete derhjemme. De fortalte mig endda, at de købte pizza til fuldtidsmissionærerne, fordi de havde hørt historier om søde mennesker i Salt Lake City, der tog sig af min kammerat og mig.

Der er gået 16 år, siden min mor gik bort. Det var en svær dag, men jeg ved, at familier kan være evige. Jeg ved, at jeg vil se min mor igen. Jeg ved, at hun vil genkende mig som sin datter. Mange mennesker har ikke denne viden.

Det er derfor, jeg tog på mission. Det er derfor, jeg lærte nye sprog. Og det er derfor, jeg stadig prøver at hjælpe andre til selv at finde svar om evangeliet.