Kun digitalt
Hvordan kan vi »være et« på Herrens måde?
Jeg ønsker den sikkerhed, der følger af at være forenet i Kristus.
Tænker I, ligesom jeg, nogensinde: »Hvordan kan jeg føle større glæde i mit liv?«
Selvom der er mange ting, der bringer glæde, er jeg for nylig blevet rørt over en udtalelse af præsident Henry B. Eyring, andenrådgiver i Det Første Præsidentskab: »Glæde kommer, når vi velsignes med enighed.« Siden Adam og Evas dage har Guds børn forsøgt at blive mere forenet med ham og hinanden, mens Satan har forsøgt at ødelægge enighed.
Jeg har haft mange oplevelser i årenes løb, hvor jeg har oplevet glæden ved enighed og smerten ved uenighed. Jeg finder stort håb om, som præsident Eyring sagde: »Når vi beder og arbejder for det på Herrens måde … vil vores hjerter blive knyttet sammen i enighed. Gud har lovet sine trofaste hellige den velsignelse uanset deres forskellige baggrunde, og uanset hvilke konflikter, der raser omkring dem.«
Så hvordan kan vi »være ét« på den måde, som Herren har befalet (L&P 38:27)? Ældste D. Todd Christofferson fra De Tolv Apostles Kvorum har lært os tre måder: »Vi vil blive af ét hjerte og ét sind, når vi hver især sætter Frelseren i centrum af vores liv og følger dem, han har bemyndiget til at lede os. Vi kan forene os … i kærlighed og omsorg for hinanden.«
Sådan arbejder jeg på at efterleve disse sandheder i mit eget liv:
Gør Frelseren til midtpunktet i mit liv
I Johannes 17 bønfalder Frelseren Faderen for os i sin forbøn: »At de alle må være ét, som du, fader, i mig og jeg i dig, at de også må være i os« (Joh 17:21). Ordet forsoning betyder bogstavelig talt at »skabe ét« eller at forlige. Jeg forundres over, at Frelseren ønsker vores enhed med ham og vor himmelske Fader så meget, at han var villig til at bløde fra hver en pore for at gøre det muligt.
Det giver mening for mig, at jeg gerne vil være ét med dem. Men det forbløffer mig, at de gerne vil være ét med mig. Og alligevel har Helligånden vidnet for mig mange gange om, at de gør det.
Min samhørighed med dem er den største kilde til glæde og sikkerhed i mit liv. Denne enighed indbyder Helligåndens vejledende, beskyttende og helliggørende indflydelse mere fuldt ud i mit liv. Jeg beder hver morgen om, at Helligånden må være med mig og virke gennem mig den dag. Jeg prøver virkelig at gøre Jesus Kristus til midtpunktet i mit liv og høre ham.
Gør jeg det perfekt? For søren da, nej! Men stræber jeg hver dag? Absolut! Vi har måske alle forskellige behov og omstændigheder, men Ånden vil vejlede os, når vi stræber efter at følge Frelserens lære og eksempel hver dag.
Uanset hvad jeg prøver, er jeg motiveret af at vide, at Kristus beder os alle om at blive ét med ham og vor himmelske Fader.
Følg dem, som Jesus Kristus har bemyndiget til at lede mig
Efterhånden som jeg er blevet bedre til gøre Frelseren til midtpunktet i mit liv, har jeg bemærket, at min evne til at være forenet med hans udvalgte profeter er blevet styrket, og Ånden har vidnet for mig om, at de er blevet bemyndiget til lede mig. Ordet »bemyndiget« (»commission«) betyder »myndighed til at handle for, på vegne af eller i stedet for en anden.«
Mosija 18 er et smukt eksempel på mennesker, der finder samhørighed med Gud ved at følge profeter. Alma den Ældre var for nylig blevet omvendt efter at have modtaget Abinadis budskab. Han begyndte derefter at undervise folk, der var villige til at drage gennem et land, der »til tider eller i perioder blev hærget af vilde rovdyr« (Mosi 18:4) for at lære om Gud og hans fuldkomne plan for dem.
De, der følger Alma i denne beretning, hjælper os til at forstå, at selvom det nogle gange kan føles, som om vi gennemgår vanskelige omstændigheder for at følge vores ledere (se Matt 5:10), er der sikkerhed i at være forenet med Guds profeter, fordi de altid vil føre os til Jesus Kristus. Da folket modtog sandheden og indgik pagter med Gud, »blev deres hjerter knyttet sammen i enighed og i kærlighed, den ene til den anden« (Mosi 18:21).
På grund af teknologiens gave har profeter været mine gode venner – især i min ensomhed. Jeg har lyttet til deres budskaber gentagne gange, når jeg har slået græs, rengjort mit hus, skovlet sne og gået ture. Deres hjerte og stemmer er velkendte for mig.
Og selv når deres råd har været svære for mig, har de hjulpet mig til at sætte Frelseren i centrum af mit liv. Jeg har større samhørighed med Guddommen på grund af dem, som Kristus har bemyndiget til at lede mig.
Forenet i kærlighed og omsorg for hinanden
Det er min erfaring, at når vi følger Jesus Kristus og hans profeter, vil det altid føre til, at vi tager os af hinanden. Præsident Eyring belærte: »Glæden ved at være ét, som han så gerne vil give os, kan ikke gives til os enkeltvis. Vi må stræbe efter og gøre os værdige til den sammen med andre.« Der er så mange forskelle mellem mennesker i mit daglige liv, at jeg ikke altid ved, hvordan jeg skal handle på en måde, der hjælper med at skabe samhørighed. Og nogle gange føler jeg mig bare virkelig træt, og mit ønske om at forene mig med andre er ikke særlig stærkt.
Når vi husker, at »stolthed er enighedens store fjende«, kan det hjælpe os til at søge Herrens hjælp til at udvikle enighed. 1 Korintherbrev 12 har hjulpet mig til at indse, at alle Guds børn har forskellige åndelige gaver, og at deres gaver er essentielle i mit liv. Jeg har også lært, at forskelle i hans børn gør tingene mere spændende og smukke.
Selvom jeg ved, at vi ikke bør sammenligne os med andre, er jeg desværre sommetider rigtig god til at sammenligne mine svagheder med andres styrker. Og til tider har den slags følelser afholdt mig fra at udvikle enighed med andre, fordi jeg dømte dem uretfærdigt (se Matt 7:1, fodnote a i den engelske SDH-udgave af Bibelen).
Herren er tydelig omkring, at han ønsker, at der ikke skal »opstå splid i legemet, men lemmerne være enige og have omsorg for hinanden« (1 Kor 12:25).
Så jeg har spurgt: »Hvad kan jeg gøre for at holde op med at adskille mig fra andre i mit sind og hjerte?«
Jeg har bedt om at se andre, som Kristus ser dem. Jeg har bedt om at se den gave, de havde, der opfyldte mit behov den dag. Og lige så vigtigt har jeg tilladt mig selv at være taknemmelig for det.
Så begyndte jeg at spørge mig selv: »Hvad kan jeg lære af andre, der har erfaringer, som jeg aldrig vil få?« Dette har hjulpet mig til at se min familie, tankpasseren, teenagere, kolleger og alle omkring mig anderledes og skabe forbindelse med dem på mere meningsfulde måder.
Jeg har også måttet sætte min lid til andres styrker for at få succes i min familie, på arbejdet, i kaldelser eller i grupper. I de fleste tilfælde supplerede og stolede vi på hinanden i stedet for at konkurrere. Vores samlede indsats og forskelligheder, som vor himmelske Fader forstørrede, medførte mirakler – mirakler, der kun kunne udvirkes af en fuldkommen Gud, der så mesterligt sammensmelter ønsker, forskelligheder og gaver på en måde, der velsigner hans børn.
Jeg ved, at min indstilling og mine handlinger enten kan skabe eller ødelægge samhørighed. Jeg ved også, at jeg ønsker at skabe det. Jeg vil gerne have den sikkerhed, der følger med at være forenet i Kristus. Jeg ønsker at føle mig nær vor himmelske Fader og Jesus Kristus og lade profeterne lede mig til dem. Og jeg ønsker at hjælpe og at blive hjulpet af andre på min rejse gennem jordelivet.
Jeg ønsker at vælge samhørighed i Kristus. Jeg er sikker på, at det vil bringe større glæde!