Liahona
Kraften ved en bevidst og konsekvent indsats
August 2024


»Kraften ved en bevidst og konsekvent indsats«, Liahona, aug. 2024.

Kom og følg mig

Almas Bog 37

Kraften ved en bevidst og konsekvent indsats

Billede
appelsiner med vanddråber på sig

De små, enkle og konsekvente beslutninger, vi tager, påvirker vores livsforløb.

Tænk for eksempel på kraften i en konsekvent dryppen med vand. Ældste David A. Bednar fra De Tolv Apostles Kvorum illustrerede engang princippet om lille og enkel åndelig næring ved at forklare funktionen af et drypvandingssystem: »Den stadige dryppen med vand synker dybt ned i jorden og giver et højt fugtighedsniveau i jorden, hvor planterne kan trives. På samme måde kan I og jeg, hvis vi er indstillet på det og jævnligt modtager dryp af åndelig næring, opleve, at evangeliets rødder kan stikke dybt ned i vores sjæls muld, kan blive fast etableret og jordforbundet og kan frembære usædvanlig og udsøgt frugt.«

En »mægtig forandring i [vores] hjerte« (Alma 5:14) kan være et resultat af små, konsekvente beslutninger. Beslutningen om at læse i Mormons Bog hver dag, bede en bøn eller gøre en venlig gerning for at lette en andens byrde kan virke ubetydelig. Men »ved små og enkle ting bliver der udrettet store ting« (Alma 37:6).

Selvom små dråber vand kan nære, kan de også undergrave. På samme måde kan små beslutninger i vores liv føre til vækst – mod Frelseren – eller til undergravning af vores vidnesbyrd, væk fra ham. Vedholdende forsømmelse af de små handlinger, der forbinder os til Jesus Kristus, kan langsomt få tro og engagement til at vakle.

Præsident Russell M Nelson har sagt: »Når vi søger at være Jesu Kristi disciple, må vores indsats for at høre ham til stadighed være mere tilsigtet. Det kræver en bevidst og konsekvent indsats at fylde vores dag med hans ord, hans lærdomme, hans sandheder.« At komme til Jesus Kristus indebærer bevidst at foretage små ændringer i vores liv.

Der er selvfølgelig tidspunkter, hvor der kræves mere dramatiske ændringer. »Står vi med alvorlige synder, så må vi stoppe, få hjælp fra vores biskop og vende os væk fra de ting med det samme.« Men for det meste kan vi gøre brug af tilsyneladende små handlinger for at ændre vores adfærd.

Når I tænker tilbage på jeres liv, kan I se, at jeres små, kristuscentrerede valg tilsammen har givet virkelige forandring. Det kræver ofte ikke en dramatisk omlægning – det kræver en lille beslutning, og så en til og en til at vende sig mod Kristus.

Noter

  1. David A. Bednar, »By Small and Simple Things Are Great Things Brought to Pass« (kvindekonference på Brigham Young University, 29. apr. 2011), womensconference.byu.edu.

  2. Russell M. Nelson, »Hør ham«, Liahona, maj 2020, s. 89.

  3. Michael A. Dunn, »En procent bedre«, Liahona, nov. 2021, s. 107.

Udskriv