»Jesus Kristus: Midtpunktet i vores tro«, Liahona, aug. 2024.
Kom og følg mig
Jesus Kristus: Midtpunktet i vores tro
I hebræiske tekster er kiasmen en poetisk struktur, hvori ord eller ideer præsenteres og derpå gentages i omvendt rækkefølge, hvor midten er det centrale og mest afgørende punkt. Gentagelsen intensiveres i den sidste halvdel og understreger hovedbudskabet. Der findes et eksempel i Alma 36, der illustrerer skønheden i dette mønster.
-
Holder Guds befalinger (vers 1)
-
Holder Guds befalinger (vers 30)
Bemærk, at Frelseren er midtpunktet for dette eksempel på kiasmen. Ældste Richard G. Scott (1928-2015) fra De Tolv Apostles Kvorum underviste om velsignelserne ved at centrere vores liv om Jesus Kristus: »Ægte varig lykke med dertilhørende styrke, mod og evne til at overvinde de største vanskeligheder opnås, når du gør Jesus Kristus til midtpunktet i dit liv.«
Vi ved, at tro på Frelseren vil velsigne os for evigt. Men sommetider glemmer vi, hvordan tro kan velsigne os lige nu. Gennem sin brug af kiasmer viser Alma 36 os kraften ved tro, og hvordan alt sammen peger mod Jesus Kristus.
Følgende skriftsteder – fra forskellige lektier i Kom og følg mig fra august – viser ,hvordan tro på Kristus giver os kraft:
Han vil udfri os
Hvis vi er fanget af skadelige tanker, følelser eller situationer, kan tro på Kristus hjælpe os til at bryde fri.
»Se, sådan troede de, som jeg har talt om; de er unge, og deres sind er fast, og de sætter bestandig deres lid til Gud …
Og se, vi er igen blevet udfriet af vore fjenders hænder. Og velsignet er vor Guds navn; for se, det er ham, som har udfriet os.«
Vi kan søge og finde svar
At have tro på Kristus kan føre til, at vi finder svar, hvis der er noget, vi ikke forstår eller ikke ved.
»Alligevel er der mange hemmeligheder, der bliver bevaret, så ingen kender dem undtagen Gud selv. Men jeg vil vise dig én ting, som jeg flittigt har bedt Gud om at lade mig vide, nemlig angående opstandelsen.«
Vores sjæl vil blive fyldt med glæde
Tro på Jesus Kristus kan fjerne de mørke skyer fra vores sind og oplyse vores hjerte med glæde.
»Alligevel … voksede [de] sig stærkere og stærkere i deres ydmyghed og fastere og fastere i troen på Kristus, indtil deres sjæl blev fyldt af glæde og fortrøstning.«
Vi kan overvinde frygt og trængsler
Hvis vi har tro på Herren, vil han støtte os i livets svære tider.
»Vi [var] bedrøvede og også fulde af frygt …
Derfor udøste vi vor sjæl i bøn til Gud om, at han ville styrke os og udfri os …
Herren vor Gud velsignede os med vished om, at han ville udfri os, ja, således at han talte fred til vor sjæl og skænkede os stor tro og fik os til at håbe på vor udfrielse ved ham.«