En profet på jorden
Jeg har altid vidst, at Jesus Kristus, den lovede Messias, kom til Jorden for 2000 år siden, og at vi har en levende Guds profet på Jorden i dag. Men min far, Roy Swarzberg, der er opdraget som jøde, har ikke altid vidst det.
Min far, der voksede op i et ortodokst jødisk hjem i Sydafrika, kendte til Det Gamle Testamentes profeter, som Moses og Elias, og han kendte til de mirakler, som de havde udført. Da han hørte om Moses, der delte Det Røde Hav, eller Elias, der kaldte ild ned fra himlen, forbløffedes han over det, som disse mænd kunne gøre for deres folk, og han spekulerede over, hvorfor der ikke var profeter i dag.
Det var kort efter sin bar mitzvah, at far første gang hørte om profeten Joseph Smith. På det tidspunkt boede han hos sine jødiske bedsteforældre. Hans mor var død, og han hans far havde giftet sig igen og var blevet medlem af Kirken.
En eftermiddag satte min fars storebror, Mark, sig ned sammen med ham og fortalte ham, at han var blevet medlem af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige. Han fortalte så min far om Joseph Smith, den første åbenbaring, Kirkens genoprettelse og levende profeter på jorden. Min far har fortalt, at der var noget, der føltes helt rigtigt, mens han lyttede til sin storebrors vidnesbyrd, og min far havde allerede tro på vor himmelske Fader og profeter. Det var herligt nyt for ham! Der var profeter på jorden, og folk talte atter med Gud. Han begyndte at ønske, at det var sandt.
Da Mark havde båret vidnesbyrd for min far, opfordrede han ham til at bede og spørge, om det var sandt. Men som jødisk dreng havde han kun bedt på hebraisk, stående og med ansigtet vendt mod Jerusalem, den hellige stad. Mark forklarede, hvordan sidste dages hellige beder: Knælende med foldede arme som et tegn på ærbødighed. Det var helt nyt for ham. Han knælede for at bede sin første personlige bøn til sin himmelske Fader.
Skønt det, Mark havde sagt om profeterne, syntes rigtig, og selv om min far havde en dejlig følelse efter bønnen, besluttede han sig ikke med det samme for at møde missionærerne.
Kort efter blev han og hans bror sendt over for at bo hos deres stedbedsteforældre, som var medlemmer af Kirken. Om søndagen deltog familien i deres sabbatsmøder, men min far blev i stedet ved med at gå i synagogen hver fredag aften og lørdag morgen for at helligholde den jødiske sabbat.
Dog begyndte han at deltage i GUF-aktiviteter sammen med sin bror, og da seminarprogrammet blev indført i Sydafrika, deltog han også i det. Der hørte han om Mormons Bog. Det første skriftsted, han lærte udenad på et andet sprog end hebraisk, var 1 Ne 3:7: »Jeg vil tage af sted og gøre det, som Herren har befalet, for jeg ved, at Herren ikke giver nogen befalinger til menneskenes børn, uden at han bereder en vej for dem, så de kan udføre det, som han befaler dem.«
Missionærerne besøgte ham flittigt en gang om ugen, og efter et stykke tid begyndte han at deltage i nadvermøder ud over sine synagogebesøg. Til sidst, da han modtog et vidnesbyrd om, at Jesus Kristus er Messias, besluttede han sig for at blive undervist af missionærerne. Min far blev døbt 1. juledag i 1973 – det var første gang, han fejrede Frelserens fødsel.
Beretningen om min fars vej til sandheden har givet mig et bredere perspektiv, og hans vidnesbyrd om profeterne er blevet en del af mit eget. I dag bærer jeg en lille Davidsstjerne i en halskæde som et tegn, der knytter mig til min jødiske arv, som jeg er stolt af, men den repræsenterer også tro. Fordi min far nærede tro på profeterne som dreng, er jeg velsignet med en lignende tro.
Jeg ved, at præsident Gordon B. Hinckley er profet i dag, ligesom Moses var i sin tid, og det er jeg taknemlig for! Himlene er virkelig åbne og gennem åbenbaring fortsætter kommunikationen med vor himmelske Fader i dag, ligesom den gjorde i gamle dage.