En million missionærer, tretten millioner medlemmer

De er lige så meget et symbol på Kirken som templet i Salt Lake og Mormon Tabernakelkoret – tiltalende, velklædte unge mænd og kvinder på cykler eller til fods fra dør til dør med et evangelisk budskab. Mormonmissionærer har været spredt over hele kloden siden Kirkens tidlige dage og har i processen nået en stor milepæl.

»Vi har gjort store fremskridt i vores missionering i de seneste år,« sagde præsident Gordon B. Hinckley på Missionærskolen i Provo under det seneste oplæringsseminar for nye missionspræsidenter. »Vi har flere missionærer – og flere effektive missionærer. Det vurderes, at en million missionærer har tjent siden organiseringen af Kirken.«

»Det er ikke muligt at angive præcist, hvem der er missionær nummer en million,« sagde ældste M. Russell Ballard fra De Tolv Apostles Kvorum under en pressekonference under orienteringssessioner med de 118 nye missionspræsidenter. »Vi ved, at unge mænd og kvinder, seniorsøstre og ægtepar har meldt sig frivilligt til at tjene, hvilket de selv eller deres familie betaler, for at sprede dette budskab til 145 lande og områder.«

For at understrege vigtigheden af forståelsen af missionærmosaikken, som denne milepæl repræsenter, talte ældste Ballard om de enestående træk, som gør hver eneste af denne million missionærer til noget særligt.

»En ung peruviansk søster grillede burgere på gaden for at finansiere sin mission i sit hjemland,« sagde han. »En ung ældste fra Indien tjente i Toronto i Canada og et pensioneret ægtepar forlod deres børn og børnebørn for at hjælpe med at grave brønde med rent vand i Vestafrika. Missionærer tjener, hvor de får tildelt opgaver uden på forhånd at vide, hvor i verden, de skal tjene.«

Faktisk er arbejdet som disse frivillige missionærer udfører så forskelligt som missionærerne selv. På en hvilken som helst dag arbejder missionærerne med alt fra at hjælpe med humanitære projekter og hjælpe andre med at søge deres forfædre til at hjælpe med informationsformidling og at undervise i Jesu Kristi gengivne evangelium.

»Fra personlig erfaring kan jeg fortælle jer, at de studerer, de beder, de bekymrer sig inderligt for hver eneste af Guds børn og især for de sjæle, som de er i stand til at undervise,« sagde ældste Ballard. »De møder afvisning og sommetider verbal mishandling. Men de holder ud. De tjener, de hjælper andre og de går den ekstra mil for at opløfte og velsigne mennesker i alle samfundslag og i alle menneskelige omstændigheder.«

Ved pressekonferencen stod ældste Ballard blandt missionærer, som han sagde eksemplificerede missionærånden. De omfattede et afrikansk par fra Kenya kaldet til at præsidere over en mission i Nigeria, et par unge søstermissionærer, den ene fra Sydkorea og den anden fra Mexico, som tjener på Tempelpladsen i Salt Lake City, et seniorægtepar fra Utah, som tjener på en humanitærmission, der bringer dem overalt i verden for at hjælpe med at sørge for rent vand til mange lokalsamfund og et par unge mænd, den ene fra Brasilien og den anden fra Idaho, som lige er ankommet til Missionærskolen for at forberede sig til deres mission i Japan.

De unge mænd, Samuel Pelaquim og Brandon Soelberg, udskyder begge universitet for at tilbringe de næste to år af deres liv uden tv, dating og andre aktiviteter for at forkynde evangeliet. »Nogle mennesker synes, jeg giver slip på en masse for at tjene på mission,« sagde ældste Soelberg. »Men virkeligheden er, at jeg føler, at jeg har en masse at give. Jeg har altid vidst, at jeg ønskede at tjene på mission, så det føles ikke rigtigt som et offer. Jeg har brug for at gøre det; jeg ønsker at gøre det.«

Ældste Pelaquim er enig. »Det er en vidunderlig mulighed for at tjene,« sagde han. «Siden jeg var meget ung, har jeg bemærket en forskel mellem mine andre venner og mig selv. De havde problemer, som jeg ikke skulle bekymre mig om, og jeg har altid vidst, at det var evangeliet, som gjorde den forskel.«

Det er den forskel, som bragte Unbyul Chos forældre ind i Kirken ifølge den 22-årige fra Seoul i Sydkorea. »Jeg har altid spekuleret på, hvad der ville være sket med min familie og jeg, hvis ikke missionærerne havde tjent i Korea,« sagde hun. »Jeg ønskede at tjene på mission for at hjælpe andre med at få de samme velsignelser, som min familie nyder.«

Ligeledes så Gazelem Munoz adskillige familiemedlemmer tilslutte sig Kirken i sit hjemland Mexico. »Det forandrede min familie. Det forandrede mit liv og forhåbentligt vil det hjælpe med at ændre gode menneskers liv, når jeg som missionær underviser dem.«

Pressekonferencen blev holdt ved siden af en bronzestatue af Samuel Smith, Kirkens første missionær. I 1830, det år, hvor profeten Joseph Smith organiserede Kirken, var der kun kaldet 16 missionærer. Nu, 177 år senere, tjener omkring 53.000 missionærer –unge mænd, unge kvinder, seniorsøstre og seniorægtepar – på nuværende tidspunkt i næsten 350 missioner over hele verden.

Og deres arbejde berører mange. Præsident Hinckley bekendtgjorde også, at Kirkens medlemskab nu nåede 13 millioner spredt ud over hele verden. Der er fortsat flere medlemmer uden for USA end indenfor, hvilket afspejler den globale dybde og variation i Kirkens medlemskab.