Forslag til familieaften
Disse forslag kan benyttes til undervisning både i kirken og i hjemmet. Du kan tilpasse disse forslag til din egen familie eller klasse.
»Find tro på Herren Jesus Kristus«, s. 12: Læs nogle af de skriftsteder, som ældste Robert D. Hales citerer i artiklen. Lad også hvert familiemedlem tænke på en julesang, som bidrager til at styrke deres tro på Jesus Kristus. Syng sangene sammen som familie. Lad familien tale om, hvad disse skriftsteder og sange fortæller os om Frelseren.
»Joseph Smiths dagbøger«, s. 32: Bed de enkelte familiemedlemmer om at fortælle om en mindeværdig hændelse fra den forgangne uge. Har de skrevet om begivenheden i deres dagbog? Til illustration af betydningen af at føre dagbog kan du læse det andet afsnit i artiklen. Tal om de forskellige emner, man kan skrive om i en dagbog. Forklar, at vores dagbog er værdifuld for os, vores familie og kommende generationer.
»En profet på Jorden«, s. 38: Fremvis et billede af præsident Gordon B. Hinckley. Tal om, hvorfor det er vigtigt at have en profet i dag. Når du har fortalt historien om Jades far, kan I tale sammen om, hvordan vores vidnesbyrd om evangeliet kan blive styrket gennem vores tillid til den levende profet.
»En julegæst«, s. L10: Læs historien og bed familien om at tænke på nogen, de synes har brug for lidt ekstra kærlighed. Overvej, hvordan I kan vise dem, at I holder af dem. I kan fx invitere dem med til en familieaften eller lave et særligt kort til dem. Sæt jer som familie et mål om at række ud til et af disse mennesker i løbet af ugen.
»Et uheld med varm chokolade«, s. L14: Indled med at fortælle familien om Nicoles dilemma. Lad familien tænke på lignende situationer, som de kunne komme i. I kan skiftes til at fremføre rollespil, der viser, hvordan I ville håndtere hver situation. I kan slutte af med at gennemgå løfterne i visdomsordet (se L&P 89:18-21).