Et uheld med varm chokolade

Melanie Marks

Bygget over en virkelig hændelse

Det var koldt! Nicole og hendes veninder skyndte sig ind på den travle café for at få varmen i et par minutter. Mens de stod derinde, kiggede Nicole på menuen.

»Jeg skal have varm kakao,« sagde hun.

»Også jeg,« sagde Beth.

Audrey kiggede på sit ur, og Heather sagde: »Vi har ikke ret meget tid. Husk på, at min mor henter os kl. 14.«

Nicole kiggede på den lange kø. Det ville være rart med en kop kakao at varme sig på, mens de købte de sidste julegaver. »Beth og jeg kommer ind til jer i tøjbutikken ved siden af,« sagde hun til Heather. »Vi kommer snart.«

Heather og Audrey gik, og Beth og Nicole stillede sig i kø.

»Se, de har vaniljesmag,« sagde Beth og pegede på menukortet.

Nicoles øjne strålede. »Mums! Jeg elsker kakao med vaniljesmag.« Men så skar hun en usikker grimasse. »Der står ikke, at det er kakao med vaniljesmag,« sagde hun. »Der står bare vanilje.« Hun bed sig i læben. »Findes der ikke også kaffe med vaniljesmag?«

Beth trak på skuldrene. Da det blev Nicoles tur til at bestille, spurgte hun ekspedienten om det, bare for en sikkerheds skyld.

»Det er varm kakao,« forsikrede damen bag disken hende.

»Fint!« sagde Nicole. »Lad mig få en stor varm kakao med vanilje.«

Beth bestilte også en, og så forlod de cafeen. Da de mødte Heather og Audrey, snuste Nicole til sin dampende kop. Hun gispede. »Jeg tror, at det er kaffe med vanilje!«

Beth tog en lille slurk. »Ja, det tror jeg også. Men skidt med det. Det er jo dejlig varmt. Jeg bliver allerede helt varm.«

»Men det er kaffe!«

»Og hvad så?«

Nicole fortalte sin veninde: »Jeg er medlem af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige. Jeg må ikke drikke kaffe.«

»Du kan vel drikke kaffe denne ene gang,« sagde Heather utålmodigt. »Du behøver ikke at være fuldkommen hvert eneste sekund af dagen. Vi siger ikke noget til nogen. Vi har travlt.«

Nicole kunne se, at køen i cafeen nu var endnu længere end før, og de havde ikke særlig lang tid tilbage til at handle. Men hun vidste, hvad hun måtte gøre. »Jeg bytter den her til en varm kakao,« sagde hun bestemt. »Gå I bare videre. Jeg mødes med jer i legetøjsbutikken.«

Hun begyndte at gå tilbage alene, men Audrey indhentede hende. »Jeg venter sammen med dig,« sagde hun. Audrey var også sidste dages hellig.

Mens pigerne ventede i køen, sagde Audrey: »Jeg er glad for, at du ikke drak kaffen.«

Nicole smilede. »Det er jeg også.«

Da Nicole fortalte damen bag disken, at hun faktisk havde fået kaffe, undskyldte damen og gav hende en varm kakao. Så skyndte Nicole og Audrey sig gennem kulden for at finde deres veninder. Nicole følte sig varm indeni, men det skyldtes ikke kun kakaoen. Hun vidste, at hun havde valgt det rette. Selv om hendes veninder sagde, at ingen ville få noget at vide, så vidste hendes himmelske Fader det. Og hun fornemmede, at han ville være stolt af hende.

»Adskil dig fra verdslige grupper … Vælg at være anderledes; du vil blive velsignet, både fysisk og åndeligt.«

Ældste Russell M. Nelson fra De Tolv Apostles Kvorum, »Afhængighed eller frihed«, Stjernen, jan. 1989, s. 6-7.