Elskede min himmelske Fader mig virkelig?
Normalt elskede jeg den musik, de aktiviteter og den begejstring, som fulgte med julen, men i år var det anderledes, fordi min familie var flyttet til en ny by. Jeg vidste, at vi var nødt til at være der på det tidspunkt, men jeg følte mig trist til mode og udenfor.
Jeg gav luft for min utilfredshed over for min mand, Rob. Vi var flyttet adskillige gange i løbet af vores ægteskab, og han vidste, hvor usikker jeg følte mig. Rob spurgte mig: »Er du klar over, hvor højt din himmelske Fader elsker dig?«
»Ja, selvfølgelig,« svarede jeg.
»Men,« blev Rob ved, »kan du mærke i dit hjerte, at han elsker dig?«
Tårerne begyndte at løbe, da jeg blev klar over, at det kunne jeg ikke. Så længe jeg kunne huske, havde jeg følt, at jeg var mindre værd end alle andre. Rob udfordrede mig til at bede min himmelske Fader om at lade mig føle hans kærlighed. Det gjorde jeg den aften.
Et par dage senere var jeg ude at handle. Ud over de sædvanlige indkøb havde jeg i sinde at købe noget hakkekød og en steg. Men jeg blev klar over, at vi ikke havde råd til kødet. Der ville gå en uge, før vi fik penge igen. Vi skulle også bruge benzin til bilen, så vi kunne køre til en familiefest i en anden by.
Vi var ikke fattige, men jeg bad og sagde til vor himmelske Fader, at det ville være rart, hvis vi på en eller anden måde kunne købe de nødvendige varer.
Da jeg lavede mad den følgende aften, ringede det på døren. Da jeg lukkede op, var det eneste, jeg kunne få øje på, en stor papirpose med dagligvarer. Da jeg bøjede mig ned for at samle den op, fik jeg øje på en 20 dollarseddel, som var hæftet fast til posen. Der var skrevet »Glædelig jul« med en farveblyant på den.
Inde i posen lå der flere pakker frossent hakkekød og et par pakker med bøffer. Jeg var målløs. Jeg havde ikke fortalt nogen, at vi ikke havde penge, før vi fik vores næste løncheck, end ikke min mand. Hvordan kunne nogen være så lydhør over for Ånden, at vedkommende ikke blot gav os det kød, vi havde brug for, men også omtrent nøjagtig det beløb, som det kostede at fylde benzin på bilen? Ved faste- og vidnesbyrdmødet udtrykte jeg min taknemlighed for gaverne og håbede, at giveren var til stede.
Den oplevelse blev et vendepunkt for mig. Vor himmelske Fader havde besvaret min bøn. Han elskede mig. Han kendte mine behov, og han viste mig, at han holdt af mig. Siden da har jeg stræbt efter at styrke min evne til at høre Åndens hvisken. Nu beder jeg ofte om, at jeg må være et redskab til at besvare en andens bøn.