En mindeværdig jul
Min hustru og jeg havde været gift i mindre end to år, vi havde et spædbarn at tage os af, og som de fleste andre unge studerende måtte vi strække pengene for at få det hele til at hænge sammen.
Der var stadig nogle år tilbage, til jeg var færdig med mit studium, og vi bestræbte os på at få det bedste ud af julen. Jeg havde flere deltidsjobs, og min hustru, Lisa, arbejdede som sekretær. Vi havde ikke mange penge at rutte med, men vi var lykkelige.
Nogle få måneder før jul var jeg stadig ved at lære mine nye hjemmelærerfamilier at kende. En af familierne gjorde særligt indtryk på mig på grund af de tragedier, de for nylig havde været ude for. To af børnene var omkommet ved at trafikuheld, som faderen stadig kæmpede for at genvinde sin førlighed efter, og moderen led af en nedbrydende sygdom, som havde gjort hende handicappet. Trods disse udfordringer herskede der en dejlig ånd i familien, og de var et eksempel for alle gennem den måde, hvorpå de efterlevede budene.
Da jeg var på hjemmelærerbesøg hos dem i december, så jeg, at de ikke havde noget juletræ. Jeg fik ondt af deres børn. Da min hustru og jeg kendte deres fysiske, åndelige og økonomiske vanskeligheder, besluttede vi os for at gøre noget for dem.
Vi havde sparet penge op til et juletræ, så vi besluttede os for at gå i byen juleaften og købe det største træ, vi havde råd til, pakke det ind og anonymt efterlade det ved familiens hjem. Heldigvis var der ikke nogen hjemme, da vi stillede træet. Mens vi kørte hjemad, forstillede vi os familiens glæde, når de kom hjem og fandt det træ, som ventede på dem. Dette lille offer indgød vores jul en fredens og glædens ånd, som jeg aldrig havde følt før.
Da vi nåede hjem til vores lejlighed, stod der en overraskelse og ventede på os på dørtrinnet: Et smukt pyntet juletræ! Min hustru græd, da hun så den anonyme kærlighedsgave, som nogen havde givet os i vores betrængte situation.
Vi fandt senere ud af, at gaven var givet til os af den samme familie, som vi havde givet vores træ. Selv i deres mørkeste stund tænkte familien på at velsigne andre. Vore hjerter var fyldt med den sande juleånd det år. Det blev en jul, som vi aldrig vil glemme.