Find tro på Herren Jesus Kristus
Da Frelseren blev født, viste en Herrens engel sig for de ydmyge hyrder og erklærede: »Frygt ikke! Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket: I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren« (Luk 2:10-11).
Men juleberetningen rummer mere end det sublime mirakel med den nye stjerne på himlen og Kristusbarnets fødsel i Betlehem. Disse vidunderlige hændelser var kulminationen på århundreders profetier og vidnesbyrd fra Guds profeter. Uden disse profetier kunne mange føle sig retfærdiggjort i ikke at tro på disse mirakuløse begivenheder. Men vi har modtaget mange vidnesbyrd om Frelserens fødsel, liv og tjenestegerning fra profeter i alle uddelinger. Hellige optegnelser giver os tusinder af års profetier – ikke blot om vor Frelsers første komme, men også om hans andet komme – en herlig dag, som sikkert og vist skal komme.
At tro på Frelseren og hans mission er af så afgørende betydning, at evangeliets første grundsætning er tro på Jesus Kristus (se TA 1:4). Hvad er tro? Apostlen Paulus forklarede, at tro »er fast tillid til det, der håbes på, overbevisning om det, der ikke ses« (Hebr 11:1). Hvordan opnår vi overbevisning om vor Frelser, som vi ikke har set? Skriften lærer os: »Til nogle er det givet ved Helligånden at vide, at Jesus Kristus er Guds Søn, og at han blev korsfæstet for verdens synder. Til andre er det givet at tro på deres ord, så de også kan få evigt liv, hvis de forbliver trofaste« (L&P 46:13-14).
Tro på profeterne
Fra tidernes morgen har profeterne vidst, at Jesus Kristus er Guds Søn, de har kendt til hans jordiske tjenestegerning og hans forsoning for hele menneskeheden.
Hvis vi havde levet på disse profeters tid, ville vi da have troet deres ord? Ville vi have troet på, at vor Frelser skulle komme?
I oldtidens Amerika profeterede lamanitten Samuel, at der den nat, hvor Frelseren blev født, skulle »være et stort lys på himlen … at det for mennesker skal se ud som om, det var dag« (Hel 14:3).
Mange troede Samuel og bekendte deres synder, omvendte sig og blev døbt. Men de fleste af nefitterne var blinde over for »tegnene og underne«, og i stedet for at give agt på dem, begyndte nefitterne »at forlade sig på … deres egen visdom og at sige: Nogle ting har de måske gættet rigtigt … men … det er fornuftstridigt, at et sådant væsen som en Kristus skal komme« (Hel 16:15-18).
Dengang som nu var der nogle nejsigere, kaldet antikrister, som overbeviste andre om, at der ikke var noget behov for en Frelser og hans forsoning. Da Samuels profeti endelig gik i opfyldelse, og der var »én dag og en nat og en dag, som om det var én dag« (Hel 14:4), må stor glæde have fyldt hjertet hos dem, der havde troet på profeterne! »Og det var sket, ja, alt til mindste enkelthed, i overensstemmelse med profeternes ord« (3 Ne 1:20). En ny stjerne dukkede op, i overensstemmelse med det profetiske løfte. De, der troede på profeternes ord, genkendte Frelseren og blev velsignet for at følge ham.
Profetierne om Kristi første komme blev opfyldt »til mindste enkelthed«. Som følge deraf er der mange i hele verden, som tror, at Frelseren kom og levede i tidernes midte. Men der er stadig mange, mange profetier, som skal opfyldes! Vi hører levende profeter profetere og vidne om Kristi andet komme. De vidner også om de tegn og undere, der ses overalt omkring os og som fortæller os, at Kristus helt sikkert kommer igen. Vælger vi at tro på deres ord? Eller vandrer vi, trods deres vidnesbyrd og advarsler, »i mørke ved højlys dag« (L&P 95:6), fordi vi nægter at se ved den nutidige profetis lys og fornægter, at Verdens Lys skal vende tilbage og herske iblandt os?
Få tro
I løbet af mit liv har jeg mødt mange gode og gavmilde mennesker, som levede i overensstemmelse med kristne værdier. Men nogle af dem manglede tro på, at han lever, at han er verdens Frelser, og at hans kirke er blevet gengivet. Fordi de ikke tror på profeternes ord, går de glip af evangeliets glæde og de frelsende ordinancer.
Jeg har en kær ven, som i et øjebliks broderlig nærhed, spurgte: »Ældste Hales, jeg vil gerne tro, jeg har altid gerne villet tro, men hvordan gør jeg det?«
Apostlen Paulus skrev: »Troen kommer altså af det, der høres, og det, der høres, kommer i kraft af Kristi ord« (Rom 10:17). Den kendsgerning, at du læser dette budskab i julen eller på et hvilket som helst andet tidspunkt i løbet af året, betyder, at du hører Guds ord. Det første skridt til at få tro på Jesus Kristus er at lade hans ord – som tales af hans tjenere, profeterne – røre dit hjerte. Men det er ikke nok bare at lade ordene skylle hen over dig, som om de alene kunne forandre dig. Du skal selv gøre noget. Det kræver en aktiv indsats at høre – at tage det, der bliver forkyndt, alvorligt, overveje det omhyggeligt og granske det i dit sind. Som profeten Enosh erfarede, betyder det, at man lader andres vidnesbyrd om evangeliet synke »dybt i [sit] hjerte« (En 1:3). Lad os gennemgå Enoshs dybe, trosfremmende oplevelse:
For det første hørte Enosh evangeliets sandhed fra sin far. For det andet lod hans sin fars lærdomme om »evigt liv og de helliges glæde« synke dybt i sit hjerte (En 1:3). For det tredje blev han fyldt af et ønske om selv at vide, om disse lærdomme var sande, og hvad hans eget forhold til Skaberen var. For nu at bruge Enoshs egne ord: »Min sjæl hungrede« (En 1:4). Ved at have denne intense åndelige hunger kvalificerede Enosh sig til at modtage Frelserens løfte: »Og velsignede er alle de, som hungrer og tørster efter retfærdighed, for de skal fyldes med Helligånden« (3 Ne 12:6). For det fjerde skrev Enosh: »… jeg knælede ned for min skaber og anråbte ham i indtrængende bøn og påkaldelse for min egen sjæl; og hele dagen lang anråbte jeg ham; ja, og da natten kom, oplod jeg stadig min røst, så den nåede himlene« (En 1:4). Det var ikke let. Tro opnås ikke hurtigt. Faktisk beskrev Enosh sin oplevelse med bøn som »den kamp, som [han] havde foran Gud« (En 1:2). Men troen kom. Ved Helligåndens kraft modtog han sit eget vidnesbyrd.
Vi kan ikke opnå tro som Enoshs uden selv at kæmpe foran Gud i bøn. Jeg bærer mit vidnesbyrd om, at belønningen er indsatsen værd. Hvis du vil bede oprigtigt og vedvarende, bliver de ord, som Kristus talte til sine disciple, opfyldt for dig: »Bed, så skal der gives jer; søg, så skal I finde; bank på, så skal der lukkes op for jer« (Matt 7:7).
Opnå styrke gennem tro
Når vi først har fået en spirende tro på Jesus Kristus, gør vor himmelske Fader det sådan, at vores tro kan styrkes. Det sker på mange måder, blandt andet ved at opleve modgang. Vores tro opnås gennem bøn med et oprigtigt ønske om at nærme os Gud og stole på, at han vil bære vore byrder og give os svar på livets uforklarlige mysterier omkring livets formål: Hvor kommer vi fra? Hvorfor er vi her på jorden? Og hvor skal vi hen, når vores jordiske rejse er forbi?
Når jordelivets udfordringer kommer, og det gør de for os alle sammen, kan det synes svært at blive ved med at tro. I de tider er det kun troen på Herren Jesus Kristus og hans forsoning, der kan give os fred, håb og indsigt. Kun troen på, at han led for vores skyld, kan give os styrke til at holde ud til enden. Når vi opnår denne tro, oplever vi en stor forandring i hjertet, og ligesom Enosh bliver vi stærkere og begynder at interessere os for vore brødre og søstres velfærd. Vi beder for dem, at de også må blive styrket gennem troen på vor Frelsers forsoning.
Lad os betragte et par af disse profetiske vidnesbyrd om forsoningens virkning i vores tilværelse. Og mens vi gør det, opfordrer jeg dig til at lade dem synke dybt i dit hjerte og fylde den sult, som måtte findes i din sjæl.
»Og på den dag faldt Helligånden, som vidner om Faderen og Sønnen, på Adam og sagde: Jeg er Faderens Enbårne fra begyndelsen … og eftersom du er faldet, kan du blive forløst« (Moses 5:9).
Ammon vidnede: »For så sikkert, som du lever, har jeg set min forløser; og han skal komme og blive født af en kvinde, og han skal forløse hele menneskeslægten, som tror på hans navn« (Alma 19:13).
Og endelig udøvede Joseph Smith – som fjortenårig – en urokkelig tro og fulgte Jakobs anvisning om at bede til Gud (Jak 1:5). Gud Faderen og hans Søn, Jesus Kristus, viste sig for ham og gav ham vejledning. Hvor var den første åbenbaring til denne sidste uddelings første profet dog vidunderlig! Seksten år senere blev han i templet i Kirtland igen besøgt af Frelseren og vidnede: »Vi så Herren … og hans røst var som lyden af bruset fra vældige vande, ja, Jahves røst, som lød: Jeg er den første og den sidste; jeg er den, som lever, jeg er den, som blev slået ihjel; jeg er jeres talsmand over for Faderen« (L&P 110:2-4).
Til alle dem, hvis sjæl hungrer efter tro, siger jeg, at I skal »søge denne Jesus, om hvem profeterne og apostlene har skrevet« (Eter 12:41). Lad deres vidnesbyrd om, at Frelseren gav sit liv for jeres skyld synke dybt i jeres hjerte. Søg et vidnesbyrd om denne sandhed gennem Helligånden og bøn, og se så jeres tro blive styrket, når I med glæde møder jordelivets udfordringer og bereder jer på det evige liv.
Jesus Kristus er kommet. Han har levet. Og han kommer tilbage, Det er en vidunderlig sandhed at bære i hjertet i julen og hele året rundt.