Vores hjem og familie
En kærlig mors livsmission
Da jeg voksede op i Tonga, underviste min mor af og til i seminar. Fra jeg var fem år, til jeg var ti, vækkede hun mig ofte, inden seminar begyndte og tog mig med til det hus, hvor klassen blev holdt. Selv om det kun var en vandring på knap en halv kilometer ad en sti gennem guavabuskene, spurgte hun mig: »Er du bange?« Jeg svarede tappert: »Nej.«
Så sagde hun: »En dag skal du være tapper og tjene din himmelske Fader. Han har givet os alt, selv en plan for, hvordan vi kan vende tilbage til ham. En dag skal du på mission og tjene ham af hele dit hjerte, din sjæl, dit sind og din styrke. Du skal begynde at forberede dig på at blive en god missionær.«
Senere flyttede mine forældre til Ontario i Californien. Min mor befandt sig pludselig i et fremmed land, hvor hun ikke kunne tale sproget. Hun fik et kulturchok. Som en høne, der samler sine kyllinger under vingen, samlede hun alle os børn og faldt på knæ og tryglede vor himmelske Fader om, at ingen af de børn, som han havde givet hende, måtte falde bort fra Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige. Mine forældre benyttede familiebøn, dagligt skriftstudium, regelmæssige familiefaster, ugentlig familieaftner og kirkemøder til at søge vor himmelske Faders hjælp til at styrke familien.
Mine forældre opmuntrede os tidligt i livet til at opføre os som missionærer. Vi havde altid hvide skjorter på i kirke og var klippet som missionærerne. Som præst velsignede jeg nadveren, og mine mindre brødre forberedte og omdelte nadveren som lærere og diakoner. Jeg kunne se min mor og far holde øje med os for at sikre sig, at vi udførte vore pligter trofast.
Inden jeg rejste på min mission, sagde min mor: »Gør du din del, så gør jeg min. Jeg vil faste og bede til, at du finder mennesker, du kan undervise.« Hun vedblev med at faste og bede for alle sine fire sønner, mens de var på mission. Vi tjente alle trofast og vendte hjem med ære.
Under min sidste samtale med mor, inden hun døde, sagde hun: »Peiholani, jeg har lært dig alt om det, jeg ved, er det vigtigste i dette liv og det tilkommende. Nemlig, at Jesu Kristi evangelium er sandt. Jesu Kristi sonende blod bringer din sjæl frelse. Ær de pagter, som du har indgået med Herren i templet. Hvis du gør det, kan vores familie være sammen igen. Det ved jeg uden skyggen af tvivl, fordi vor himmelske Fader og Jesus Kristus lever.«
Mit vidnesbyrd blev bygget på evangeliet ved hvert ord, som min mor og far sagde. Jeg ved, at vores familie kan være sammen igen en dag, fordi mine forældre opfyldte deres mission om at undervise os i evangeliet og føre os til Frelseren.
Herover: Forfatterens far, Moses, mor, Lavinia, og niece på tempelgrunden i Los Angeles i Californien i 1999.
Foto udlånt af Peiholani Kauvaka