Ved små midler
Jeg syntes, at jeg klarede mig fint. Jeg havde været på mission, taget en eksamen, sikret mig et fuldtidsjob og var endelig flyttet ind i min egen lejlighed. Jeg gik i kirke hver søndag og deltog nu og da i aktiviteter. Jeg havde masser af venner, både gifte og ugifte, og jeg havde pludselig tid til at læse, som var noget af det, jeg holdt mest af som barn. Men på trods af alle disse aktiviteter følte jeg mig lidt fortabt.
I kapitel 37 i Alma kan vi læse Almas råd til sin søn Helaman. I vers 41-42 taler Alma om Lehis familie og Liahona. Han forklarer, at Liahona ikke fungerede, når de var »lade og glemte at udøve deres tro og flid«, og at »de havde ingen fremgang på grund af deres overtrædelser. Derfor forblev de i ørkenen eller rejste ikke en direkte vej«. Da jeg læste de vers, fik det mig til at indse, at jeg ikke havde fremgang. Jeg udøvede ikke min tro og var ikke flittig med noget i livet. Jeg var holdt op med at arbejde hen mod et mål. Jeg ventede bare på, at der skulle ske noget.
Jeg havde ikke på noget tidspunkt sat mig ned og skrevet en liste over alt det, som jeg skulle ændre. Forandringerne kom lidt efter lidt. Til at begynde med stod jeg tidligt op og begyndte at løbe eller motionere på anden vis. Derefter begyndte jeg at undersøge forskellige studier, som kunne hjælpe mig med at nå videre inden for mit arbejde eller give mig mulighed for at finde et andet job. Jeg fandt et studie, og så brugte jeg tid på at tage de nødvendige prøver for at kunne søge ind på det. Skriftstudium og bøn fik større betydning for mig, og jeg bestræbte mig på at finde tid hver dag til at mætte mig med Kristi ord og stræbe efter at fornemme Ånden. Jeg gjorde en særlig indsats for at blive mere engageret i min menighed – selv om det betød, at jeg måtte ofre noget af min egen tid.
Da jeg begyndte at foretage de små ændringer, blev jeg gladere. Jeg føler, at jeg udvikler mig, og at min himmelske Fader giver mig nye udfordringer. Jeg kan se de udfordringer i øjnene med håb i stedet for frygt og skuffelse. Jeg har erfaret, at når vi holder op med at arbejde eller udøve vores tro og bevæge os i en bestemt retning, så kan vor himmelske Fader ikke hjælpe os, og vi når ikke vore mål. Jeg er så taknemlig for de små ændringer, som har hjulpet mig til at se en vej fremad.