2011
Vores side
Juli 2011


Kun for unge

Mit yndlingsskriftsted

2 Ne 2:11

Dette vers har altid været min vejledning og inspiration, når jeg oplever tvivl, fortvivlelse eller vanskeligheder. Det har været mit yndlingsskriftsted, lige siden jeg undrede mig over, hvorfor der skal være modgang. Hvorfor skal der være modsætninger? Hvorfor kan livet ikke bare være positivt, lykkeligt, let og godt? Hvorfor findes alt det dårlige?

Dette vers har fået mig til at forstå livet og dets mange facetter. Det har fået mig til at værdsætte meningen med livet mere. Det fik mig til at forstå hensigten med modgang, og at jeg bør være taknemlig for den. For uden den kunne vi ikke kende livets sande indhold og skønhed. Uden modgang ville vi ikke kende kærlighed, glæde eller fremgang. Jeg har lært at elske livet og tage det, som det er, og stole på Herren, fordi hans visdom er ubestridelig.

Sheena P., Filippinerne

Sådan får man rene tanker

Selv om dårlige tanker af og til kan banke på, bør vi ikke byde dem ind og lade dem sætte sig. Det bedste tidspunkt at bekæmpe en fristelse på er, når tanken begynder at tage form. Knus frøet, så vokser planten ikke op. Når jeg befinder mig i sådan en situation, synger jeg min yndlingssalme og stræber efter at have et billede af Jesus i hjertet, indtil jeg kan modstå fristelsen. Hvis vi ihærdigt modsætter os dårlige tanker, så forsvinder de.

Jorge G., Venezuela

Jeg tog dette billede i Thessaloniki i Grækenland. Det minder mig om den mørke tåge i Lehis drøm (se 1 Ne 8:22-24).

Kevin K., Tyskland

Illustration af bog: Gene Christiansen; illustration af fyrtårn: Scott Greer