Kaldelsen
»Byg et hus til mit navn, ja, på dette sted, så I kan bevise over for mig, at I er trofaste i alt, hvad jeg end befaler jer« (L&P 124:55).
»Isaac, Isaac.« Det var hans mors stemme. »Din far har brug for dig nede i indhegningen.«
Isaac løftede hovedet og kiggede ud af vinduet. Jo, den var god nok. Solen var ved at stå op, så det var tid til at passe pligterne. Isaac kravlede ud af sengen og rakte ud efter sin skjorte. Han kunne høre okserne brøle.
Da han gik ud ad køkkendøren, så han sin far føre gamle Taurus gennem leddet.
»Hvor skal du hen så tidligt, far?« spurgte Isaac.
»Bare hen til hegnet. Du skal holde spanden med korn, så Taurus står stille.«
Oksen brølede, som om han ville spørge: »Hvad sker der dog her til morgen?« Men da Isaac holdt spanden under Taurus’ mule, faldt han til ro og begyndte at slikke korn op med sin lange tunge. Mens Taurus åd, bandt far ham fast til hegnet.
Da mor trådte ud af hoveddøren, sagde far: »Jeg har et særligt projekt i dag, Emeline. Er du sød at give mig den brede tømrerblyant fra skrivebordet?«
Da mor kom tilbage med blyanten, lagde far nogle brædder på jorden. Efter at have kigget omhyggeligt på Taurus begyndte han at tegne på det glatte, gule træ.
»Hvad laver du, far?« spurgte Isaac.
»Bror Fordham og jeg har fået en vigtig opgave i forbindelse med templet,« forklarede far. »Vi skal være med til at fremstille 12 oksestatuer, som skal bære dåbsbassinet i dåbslokalet. Jeg tegner mønstret, og Taurus er min model.«
Da Taurus hørte sit navn, løftede han hovedet, men vendte så tilbage til sin morgenmad.
Isaac så sin far tegne skitser med lange, brede streger. »Det begynder at ligne Taurus,« sagde Isaac. »Men hvorfor valgte du lige ham?«
»Fordi han er stærk, og den bedste okse jeg nogensinde har set. Kan du se, hvordan han står? Han er klar over sin betydning. Men Taurus er også lydig.«
»Dette projekt er en ganske særlig kaldelse. Ikke sandt, far?«
»Jo, min dreng, det er det. Jeg er taknemlig for, at jeg er blevet bedt om at hjælpe til.«
Isaac aede Taurus’ hals. Han kunne føle oksens stærke muskler. »Det er en stor ære for dig, gamle dreng,« hviskede han.
Isaac skyndte sig at udføre sine pligter. Han snittede sågar sine sædvanlige to dusin træklemmer hurtigere end normalt. Han vidste, at når han var færdig, havde han tid til at gøre, som han havde lyst til.
I dag havde Isaac lyst til at tegne. Hans forældre havde givet ham lov til at tegne på kakkelovnen med kulstykker fra de brændte brændeknuder. Kullet kunne let vaskes af, og han kunne bruge det til at tegne brede eller smalle streger.
Mens Isaac tegnede Taurus, tænkte han på sin far og det smukke tempel, som var ved at blive opført i Nauvoo. Hvis Isaac var stærk og lydig som Taurus, ville Herren måske vælge ham til at arbejde på templet, ligesom hans far.
Illustration: Jim Madsen.