2011
Rundt om i Kirken
Juli 2011


Rundt om i Kirken

Symaskiner øger selvhjulpenhed

Med Kirkens gave på 50 symaskiner til Fijis ministerium for social velfærd i 2010 og med en kommende gave på yderligere 50 symaskiner vokser selvhjulpenhed og beskæftigelsesmuligheder for kvinder, der bor i Fijis landområder.

Kirkemedlemmers bidrag til humanitærfonden giver Kirken mulighed for at imødekomme behov overalt i verden med projekter, såsom symaskiner. Kirkerepræsentanter arbejder tæt sammen med landsby- og regeringsledere for at forstå lokale omstændigheder og respektere lokalsamfundets ønsker.

»Vi udfører dette og projekter som dette, fordi vi er Jesu Kristi disciple,« sagde ældste Taniela B. Wakolo, områdehalvfjerdser, i et interview med Fiji Times. »Vores tro fører os til … at gøre godt i verden.«

Japansk medlem modtager pris

Den 9. november 2010, fire måneder før det ødelæggende jordskælv i Japan, modtog Yoji Sugiyama fra Fujisawa Stav Den Hellige Skats Orden i en af de mellemste rangklasser for sin fortjenstfulde indsats for sit land.

Bror Sugiyama arbejdede mange år i udenrigsministeriet og var engageret i traktatforhandlinger og virkede som Japans udsending.

Bror Sugiyama anerkender, at Herren giver os alle mulighed for at gøre godt i vore egne kredse. Han sagde: »Herren giver os sommetider vanskeligheder, så vi kan finde vore behov. Uden disse nødvendigheder og muligheden for at finde gode løsninger gør mennesket ikke fremskridt og bringer ikke lykke ind i denne verden.«

Latter-day Saint Charities sørger for rent vand

Næsten en milliard mennesker på jorden mangler adgang til rent vand, hvilket ofte resulterer i vandbårne sygdomme såsom kolera, diarré og tyfus. Men siden 2002 har Kirken hjulpet syv millioner mennesker i mere end 5.000 lokalområder med at få adgang til rent vand. Videoen Water Is Happiness, tilgængelig på engelsk på news.lds.org, viser historien om LDS Charities, der bringer rent vand til en landsby i Sierra Leone.