Fastedagbog
Renee Harding, North Carolina i USA
Jeg havde svært ved at faste – indtil jeg begyndte at føre fastedagbog. Inden jeg påbegynder hver faste, noterer jeg en bestemt hensigt med min faste. For eksempel kan jeg skrive: »Da jeg er så nervøs for min nye kaldelse som vejleder for bikubepigerne, faster og beder jeg om, at Herren vil velsigne mig, at jeg må være rolig, selvsikker og fattet i morgen, når jeg skal fremføre min første lektion.«
Under hele min faste noterer jeg relevante oplevelser, der kommer for dagen; tanker, følelser og indtryk, som kommer til mig, samt skriftstedshenvisninger, der har særlig betydning for hensigten med min faste.
Når jeg fortæller min himmelske Fader om mine ønsker, velsigner han mig ofte på måder, som jeg ikke havde forestillet mig. Det, der ellers kunne synes som tilfældige tildragelser i mit liv, knyttes tydeligt sammen, når jeg skriver dem ned og ser, hvordan de alle bidrager til min vækst og udvikling. Siden 1996, hvor jeg begyndte at føre fastedagbog, har jeg set, hvordan min himmelske Fader har velsignet mig. Jeg vidner om den enestående åndelige kraft, som ligger i faste og bøn, og jeg betragter fasten som en mulighed for »glæde og bøn« (L&P 59:14).