2011
Er Kirken imod alle computerspil eller kun de voldelige spil?
Juli 2011


Er Kirken imod alle computerspil eller kun de voldelige spil?

Der findes mange computerspil, som er rene, udfordrende og sjove, og nogle spil til flere spillere kan være en fornøjelig fællesaktivitet. Kirken er ikke imod computerspil, men unge opfordres til at være vise i deres valg af spil og den tid, som de bruger på disse spil. Vi har fået befaling om at anvende vores tid vist (se L&P 60:13). Bare fordi noget er rent og sjovt, betyder det ikke, at det er værd at bruge tid på.

Ældste M. Russell Ballard fra De Tolv Apostles Kvorum forklarede: »En af de måder, hvorpå Satan … svækker jeres åndelige styrke, er ved at opmuntre jer til at bruge store dele af jeres tid på at gøre noget, som ikke er særlig vigtigt. Jeg taler om sådan noget som at sidde i flere timer og se fjernsyn eller videofilm, spille computerspil natten lang eller surfe på internettet« (»Be Strong in the Lord«, Ensign, juli 2004, s. 13).

Det er helt i orden at bruge noget tid på at spille computerspil, der lever op til de mediestandarder, som findes i Til gavn for de unge. Men vær villig til at stille joysticket fra dig eller slukke for computeren og give dig i kast med noget andet. Lad ikke computerspil afholde dig fra sunde aktiviteter som motion, studium af evangeliet, lektier eller samvær med din familie.

Udskriv