EVANGELIET FAVNER AL SANDHED

Præsident Dieter F. Uchtdorf

Andenrådgiver i Det Første Præsidentskab

Fra et foredrag, »Seeing Beyond the Leaf,« der blev holdt på Brigham Young University ved Church History Symposium i Salt Lake City i Utah den 7. marts 2014.

Bladet, vi har foran os, er blot et mikroskopisk snapshot – en del af en uendelig stor skov af fascinerende kundskab.

Historie er vigtig. Og holder vi os forankret i det, vi har lært af historien, vil vi blive i stand til at stræbe efter at leve op til det bedste af, hvad det vil sige at være menneske.

Som den afdøde forfatter Michael Crichton siges at have sagt: »Hvis man ikke kender historien, så ved man ikke noget. Man er som et blad, der ikke ved, at det er en del af et træ.« Historien lærer os ikke blot om bladenes liv, den lærer os også om kvistene, grenene, stammerne og livets rødder. Og det er vigtig kundskab.

En af vores svagheder som mennesker er, at vi formoder, at vores »blad« er alt, der er – at det er vores komplette og universelle sandhed. En gammel jiddisch talemåde lyder: »For en orm i en peberrod er hele verden en peberrod.« Jeg vil gerne understrege, at den sandhed, der favnes af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, rækker langt udover blade og i særdeleshed langt udover peberrod. Den rækker udover tid og rum og favner al sandhed.

Jesu Kristi evangelium favner ikke blot sandheden om det, der var, og det, der er, men også sandheden om det, der kan og vil ske. Det er den mest praktiske af alle sandheder. Det lærer os om disciplens vej – en sti, der kan forme almindelige fejlbarlige dødelige til herliggjorte, udødelige og uendelige skabninger, hvis guddommelige potentiale langt overgår vores meget begrænsede fatteevne.

Nuvel, det er en praktisk sandhed. Det overgår enhver forstand og værdi. Det er sandhed af den højeste orden. Vi er her på jorden for af stræbe efter, opdage og anvende den sandhed. Jesu Kristi evangelium favner al sandhed, og det specialiserer sig også i kundskaben om det, der vil være af størst værdi for os i dette liv og i de evigheder, der følger.

Er det ikke en forunderlig følelse at tilhøre en kirke, der favner al sandhed – kilden uagtet – og den lærer os, at der følger meget mere, at Gud »endnu vil åbenbare mange store og vigtige ting angående Guds rige« (TA 1:9). Derfor er vi ydmyge omkring den sandhed, vi har. Vi forstår, at vores kundskab hele tiden er under ombygning, at bladet, vi har foran os, blot er et mikroskopisk snapshot – en del af en uendelig stor skov af fascinerende kundskab.