2018
Hvor er min skat?
February 2018


Hvor er min skat?

Ashlee Cornell er fra Oklahoma i USA

scriptures and temple cards

Illustration: Joshua Dennis

Efter jeg havde sendt mine børn i skole, begyndte jeg at tænke over resten af dagen. Jeg havde meget, jeg skulle nå, men jeg havde nattevagt på hospitalet, så min tid var begrænset. Jeg kunne lave noget i haven, quilte videre på et tæppe til min nevøs fødselsdag eller træne. Så kom jeg i tanke om et citat af præsident Ezra Taft Benson (1899-1994):

»Når vi sætter Gud først i livet, så vil alt andet falde på rette plads eller forsvinde ud af vores liv« (»Det største bud – du skal elske Gud«, Den danske Stjerne, juli 1988, s. 4).

»Jamen, så bliver det skrifterne!« tænkte jeg. Jeg satte mig ved mit skrivebord og fortsatte mit studium af skriften fra dagen før:

»Saml jer ikke skatte på jorden, hvor møl og rust fortærer, og hvor tyve bryder ind og stjæler.

Men saml jer skatte i himlen …

For hvor din skat er, dér vil også dit hjerte være« (Matt 6:19- 21).

»Hvor er min skat?« tænkte jeg. Ved siden af mine skrifter lå fire navne fra min mands familie, som jeg for nylig havde haft med i templet. Min mands forældre var de første i deres familie, der blev medlemmer af Kirken. Jeg havde brugt de sidste to år på at arbejde på min afdøde svigerfars side af familien. Jeg besluttede at gå ind på FamilySearch for at se, om ordinancerne var blevet optegnet som udført.

Jeg så på tempelikonet ud for hans slægtstræ. Til min overraskelse var adskillige af de navne, jeg havde forberedt til beseglende ordinancer, ikke blevet anført som udført. Jeg måtte have forbyttet kortene, og derfor var beseglingerne ikke udført endnu! Så snart jeg havde printet navnene igen, kom der en klar tanke i mit sind: »Nu kan du klare din dag.«

Jeg følte fred ved at vide, at jeg havde sat Herren først. Han hjalp mig med at prioritere, hvad der var vigtigst. At kunne være sammen med min familie i evighederne er helt bestemt det, jeg sætter mest pris på. Jeg ved, at dersom jeg sætter Gud først, vil alt andet falde på plads til gavn for mig rent åndeligt og til gavn for andre.