Hvad kan jeg gøre for at undervise mere som Frelseren?

Tad R. Callister

Søndagsskolens hovedpræsident

Da jeg tjente som missionspræsident i Toronto i Canada, kom en af mine assistenter til mig og sagde: »Præsident, hvordan kan jeg blive en bedre missionær?« Min første respons var: »Du klarer dig storartet.« Og det gjorde han virkelig. Men han var vedholdende, så jeg tænkte over det et øjeblik og kom så med et forslag. Han svarede positivt med et smil.

Jeg fortalte de andre missionærer om denne oplevelse. Snart kom andre ældster og søstre til deres interview og spurgte: »Præsident, hvordan kan jeg blive en bedre missionær?« Dette enkle spørgsmål fra en missionær satte gang i en ånd af forbedring over hele vores mission.

På samme vis vil lærere modtage konstruktive råd, hvis de oprigtigt stiller Herren og deres ledere dette enkle spørgsmål: »Hvad kan jeg gøre for at undervise mere som Frelseren?« Herren har lovet: »Vær du ydmyg, så skal Herren din Gud lede dig ved hånden og give dig svar på dine bønner« (L&P 112:10).

Klemme på

J.B. Priestley, en engelsk forfatter, blev engang spurgt om, hvordan han var blevet så anerkendt en skribent, eftersom ingen af hans begavede jævnaldrende havde udmærket sig. Han svarede: »Forskellen på os ligger ikke i evnen, men i det faktum, at mens … de … blot har leget med tanken om [at skrive], har jeg virkelig klemt på!«

Som lærere kan vi spørge: »Er vi tilfredse med vores nuværende undervisningsevner eller vil vi klemme på for at undervise som Frelseren?« Hvis det er tilfældet, er vi så villige til at lægge al stolthed til side og ikke blot vente på instruktion, men søge den aktivt?

Nøglen er ydmyghed

Vi har mange meget dygtige lærere i Kirken, men sandheden er den, at uanset hvor mange års erfaring vi har eller eksaminer, vi tager, eller hvor vellidte vi er af klassedeltagerne, kan vi alle blive bedre og undervise mere som selve Mesteren, forudsat at vi er ydmyge. Måske er den mest kendetegnende kvalitet for en kristuslignende lærer, at man er lærevillig. Ydmyghed er en kvalitet, der både indbyder Ånden og nærer vores lyst til at blive bedre.

Jeg mødes lejlighedsvis med søndagsskolepræsidenter, der er skuffede, fordi en eller flere af lærerne i deres menighed eller gren føler, at de har så stor erfaring eller har opnået så meget, at de ikke har brug for yderligere vejledning eller at komme til lærerrådsmøder. Det gør mig ked af det, for jeg har aldrig mødt en lærer, der ikke kunne blive bedre på en eller anden måde.

Jeg ved, at hvis selv den mest erfarne lærer vil komme til lærerrådsmøder med et ydmygt hjerte og et flammende ønske om at lære, vil sådan en lærer modtage guddommelig indsigt og indtryk omkring, hvordan han eller hun kan blive bedre. Jeg har været til mange lærerrådsmøder, og jeg er altid gået derfra med en eller anden form for ny indsigt eller et ønske om at finpudse en evne eller egenskab for at blive bedre.

Behovet for at udvikle undervisningsfærdigheder

Nogle kan måske tænke, at undervisningsfærdigheder eller -teknikker blot er et mekanisk eller verdsligt værktøj. Når vi udvikler dem, åbner det dog for, at Ånden kan vælge mellem forskellige måder at møde deltagernes individuelle behov på. Hvem er mest produktiv, den mand, der forsøger at fælde et træ med sin lommekniv eller den samme mand, der bruger en kædesav? I begge tilfælde har den samme mand den samme styrke og karakter, men i det sidste tilfælde er han langt mere produktiv, fordi han har et mere effektivt værktøj til sin rådighed. Undervisningsfærdigheder bliver et guddommelig værktøj i Åndens hænder.

Træning og øvelse, rollespil, studium og observation kan hjælpe en lærer på ethvert niveau med at udvikle evner, som Ånden kan trække på – hjælpe os til at undervise som Mesteren. Mange af disse færdigheder kan udvikles på lærerrådsmøderne.

Herren kan danne og forme os

Nogle kan føle, at de bare ikke kan undervise som Frelseren – at en sådan ambition ligger langt udover deres evner. Peter kan have tænkt, at han blot var fisker; Matthæus blot en foragtet tolder. Men med Frelserens hjælp blev de begge stærke ledere og forkyndere af evangeliet.

Denne evne, Herren har til at danne og forme os, minder meget om den oplevelse, som Michelangelo havde, da han udhuggede det, der af mange betragtes som det fineste kunstværk, der nogensinde er skabt af menneskehænder – David.

Før Michelangelo påtog sig projektet, havde to andre skulptører, Agostino di Duccio og Antonio Rossellino, haft opgaven med at færdiggøre statuen. Begge oplevede det samme problem: Marmorblokken på havde den rette højde og bredde, men marmorstenen havde alvorlige fejl. Di Duccio og derefter Rossellino havde begge afprøvet deres kunstneriske evner på denne blok, men til ingen nytte. Der var bare for mange ufuldkommenheder.² Til sidst gav de op. Michelangelo så de samme ufuldkommenheder, men han så også bag dem. Han så en levende, åndende, majestætisk David, som i dag stadig får folk til at gispe, når de ser den.

Og på lignende vis har Gud erklæret, at hans evangeliums fylde vil »blive forkyndt af de svage og ringe til verdens ender« (L&P 1:23). Gud ser vores ufuldkommenheder og mangler, men han ser også bag dem. Han har ikke alene evnen til at hjælpe os med at overvinde vores svagheder, men også til at vende de selvsamme svagheder til styrker (se Eter 12:26-27). Han kan hjælpe os med at forfine og perfektionere vores undervisningsfærdigheder og -egenskaber, så vi kan undervise mere som Frelseren.

Måder at undervise mere som Frelseren på

Følgende er kerneelementer, som vi kan stræbe efter for at kunne undervise mere som Frelseren:

Undervis ved Ånden og vid, at det er Ånden, der giver vores lektioner liv og substans (se L&P 43:15).
Fokuser på doktrinen i erkendelse af, at det er læren, som den formidles i skrifterne og af de levende profeter, der har den iboende kraft til at ændre menneskers liv (se Alma 31:5).
Bliv lærevillig i kundskab om, at den ideelle lærer også er den ideelle elev (se L&P 88:118).
Søg åbenbaring i vished om, at der med ethvert kald til at undervise følger en rettighed til at modtage åbenbaring til højnelse af kaldelsen (se L&P 42:61).
Udvis kærlighed ved at lære det enkelte klassemedlems navn at kende, bed for dem hver især, vis personlig interesse i den enkelte (især dem med særlige behov) og ræk på en meningsfuld måde ud til dem, der ikke kommer i klassen (se Moro 7:47-48).

En personlig evaluering

Apostlen Paulus gav dette råd: »Ransag jer selv, om I er i troen!« (2 Kor 13:5). Dette kan for lærere oversættes til: »Gransk jer selv og find ud af, om I underviser på Frelserens måde eller jeres egen måde.« Begyndelsen af året er et velegnet tidspunkt at foretage sådan en granskning på. I opfordres af samme grund til at besvare spørgsmålene til personlig evaluering i forbindelse med denne artikel. Når I gør det, vil Ånden hjælpe jer til at vide, hvad I skal fokusere på for at blive en mere kristuslignende underviser, og hvordan I kan tilegne jer og udvikle de nødvendige egenskaber og færdigheder for at blive det.