Bliv ved med at prøve!

Ældste Peter F. Meurs

De Halvfjerds

»For hvis de ydmyger sig for mig og har tro på mig, så vil jeg gøre det svage stærkt for dem« (Eter 12:27).

Mine forældre sluttede sig til Kirken, da jeg var ganske lille. Vi boede i en lille gren i Australien. Min mor spillede klaver i kirken. Men hun kunne kun nogle få af salmerne. Jeg lærte også at spille klaver. Da jeg var syv, bad grenspræsidenten mig om at spille i kirken.

Jeg spillede forkert, når jeg spillede. Og når jeg spillede forkert, begyndte jeg at græde. Jeg var meget genert. Men jeg blev ved med at øve mig. Jeg ville gerne være god til at spille salmerne. Nu elsker jeg at spille klaver! Jeg kan spille alle salmerne. På min mission i New Zealand tjente jeg i en anden lille gren. De havde ikke nogen, der kunne spille klaver. Så jeg spillede på klaveret og orglet i et år. Det var været en velsignelse, at jeg ikke gav op, selv om jeg var bange. Det gør, at jeg kan velsigne andre.

Jeg kæmpede også med at tale, da jeg var dreng. Jeg stammede. Det var svært at bære mit vidnesbyrd foran allesammen. Når jeg prøvede at tale, begyndte jeg sommetider at græde i stedet for. Jeg fik en præstedømmevelsignelse for at hjælpe mig. Min mor og far støttede mig rigtig meget. Med tiden blev jeg velsignet med at kunne tale tydeligt og med større selvtillid.

Jeg bliver stadig nervøs. Det var skræmmende at stille sig på talerstolen og tale ved generalkonferencen! Men der var sådan en stærk ånd derinde. Jeg følte mig opløftet og rolig. Det var utroligt.

Er I generte eller har I svært ved at tale, så bliv ved med at prøve alligevel. Og skulle I stadig have svært ved det, så husk, at vi har brug for at høre, hvad I har at sige. I kan være til velsignelse for mange mennesker med de ord, som kun I kan sige!