2018
Alle har brug for en ven
February 2018


Alle har brug for en ven

Tim Overton fra Arizona i USA

a friend at church

Illustration: Allen Garns

Jeg nærmede mig døren til kirken med én klar tanke i mit hoved: »Hvis jeg ikke finder mig en ven i kirken i dag, så kommer jeg aldrig tilbage.« Jeg var kommet i kirken med en ven nogle få gange tidligere, men dette var første gang, at jeg som undersøger kom af mig selv og for mig selv. Jeg følte, at jeg havde brug for at tilslutte mig Kirken, men jeg havde en del frygt og bekymringer.

Da jeg trådte ind i kirken, kom en ung voksen mig i møde med et stort smil og et hjerteligt håndtryk. Han præsenterede sig som Dane McCartney. Jeg havde set Dane tidligere, da han prøvede at komme på det universitetsfodboldhold, jeg spillede på. Min ængstelse forsvandt, da han inviterede mig til at sidde ved siden af ham under kirkemøderne. Han inviterede mig også hjem at spise hos sine forældre bagefter. Jeg havde ingen chance for at føle mig alene den dag. Dane og hans familie rakte ud mod mig og besvarede mange af mine spørgsmål. Jeg tilsluttede mig Kirken nogle få uger senere.

Havde Dane blot været venlig mod mig den dag, var jeg sandsynligvis gået fra kirken efter nadvermødet og havde givet op, idet jeg tænkte, at jeg havde givet det et forsøg, men kirken var ikke noget for mig. Selvom det naturligvis er vigtigt at være venlig, er det at være en ven mere end blot at være høflig. Familien McCartneys kærlighed og støtte var vigtig for min omvendelse.

Det er 14 år siden. Siden da har jeg tjent på fuldtidsmission, jeg er blevet gift i templet og er blevet velsignet med fem vidunderlige børn. Jeg har også tjent som biskop og stavspræsident. Jeg har rådgivet medlemmer, der er holdt op med at komme i kirke, fordi de følte sig alene og ikke havde nogen venner i kirken. Mit hjerte græder for dem. Jeg ville ønske, at der var nogen, der rakte ud mod dem, ligesom familien McCartney gjorde for mig.

Jeg takker min himmelske Fader, fordi Dane den dag viste sig at være min ven. Jeg håber, at vi alle vil finde modet til at være venner med dem, der undersøger Kirken, dem, som er nye i den, eller som vender tilbage til den.