Jesus Kristus: Vores kilde til fred
Fra en tale ved aprilkonferencen 2002.
Fred til vores urolige hjerte kommer kun, når vi følger Kristi lys.
Efter en lang dag med undervisning og vejledning foreslog Herren sine disciple, at de tog over til den anden bred af Galilæasøen.
Og mens de sejlede den nat, »kom [der] en voldsom hvirvelstorm, bølgerne slog ind over båden, så den var lige ved at fyldes.
Men Jesus lå i agterstavnen og sov på en hynde. Så vækkede de ham og sagde til ham: ›Mester, er du ligeglad med, at vi går under?‹
Og han rejste sig, truede ad stormen og sagde til søen: ›Ti stille, hold inde!‹ Og stormen lagde sig, og det blev helt blikstille« (Mark 4:37-39).
Kan I forestille jer, hvad apostlene må have tænkt, da de så elementerne – vinden, regnen og havet – adlyde Mesterens rolige befaling? Selvom de kun for nylig var blevet kaldet til at være hellige apostle, så kendte de ham, og de elskede ham og troede på ham. De havde forladt deres arbejde og deres familie for at følge ham. I en forholdsvis kort periode havde de hørt ham undervise om utrolige ting, og de havde set ham udføre mægtige mirakler. Men dette lå ud over deres fatteevne, og deres ansigtsudtryk må have vist det.
»Så sagde han til dem: ›Hvorfor er I bange? Har I endnu ikke tro?‹
Og de blev grebet af stor frygt og sagde til hinanden: ›Hvem er dog han, siden både storm og sø adlyder ham?‹« (Mark 4:40-41).
I turbulente og nogle gange skræmmende tider genlyder Frelserens løfte om uendelig og evig fred med særlig kraft til os, ligesom hans evne til at stilne de buldrende bølger må have påvirket dem dybt, der var med ham på Galilæasøen den stormfulde nat for så længe siden.
Find indre fred
Ligesom dem, der levede under hans jordiske tjenestegerning, er der nogle blandt os, som ser fysisk fred og fremgang som tegn på Frelserens vidunderlige magt. Vi er sommetider ude af stand til at forstå, at den evige fred, som Jesus lover, er en indre fred, den er affødt af tro, forankret ved vores vidnesbyrd, næret af kærlighed og kommer til udtryk gennem fortsat lydighed og omvendelse. Det er en ånd af fred, der ekkoer i hjertet og sjælen. Hvis man virkelig kender og oplever denne indre fred, så er der ingen frygt for verdslig disharmoni eller mislyd. Man ved inderst inde, at alt er i orden, for så vidt angår det, der virkelig betyder noget.
Der er ingen fred i synd. Der kan være velvære, popularitet, berømmelse og selv fremgang, men der er ingen fred. »Ugudelighed har aldrig været lykke« (Alma 41:10). Man kan ikke være fredfyldt, hvis man lever et liv, der ikke er i harmoni med åbenbaret sandhed. Der er ingen fred i at være fej eller stridbar. Det er ingen fred i at være vulgær, promiskuøs eller eftergiven. Der er ingen fred i at være afhængig af stoffer, alkohol eller pornografi. Der er ingen fred i at misbruge andre på nogen måde, hvad enten det er mentalt, fysisk eller seksuelt, for de, der misbruger, vil forblive i et mentalt og åndeligt virvar, indtil de i al ydmyghed kommer til Kristus og søger tilgivelse gennem fuldstændig omvendelse.
På et eller andet tidspunkt tror jeg, at alle længes efter »Guds fred, som overgår al forstand« (Fil 4:7). Fred til vores bekymrede hjerte kommer kun, når vi følger Kristi lys, som »gives til enhver, så han kan kende godt fra ondt« (Moro 7:16), når det fører os til at omvende os fra synder og søge tilgivelse.
»Fred efterlader jeg jer«
Blot timer før Herren Jesus Kristus skulle begynde forsoningens storslåede, men dog grufulde proces gav han dette betydningsfulde løfte til sine apostle: »Fred efterlader jeg jer, min fred giver jeg jer« (Joh 14:27).
Lovede han sine elskede omgangsfæller den fred, som verden anser for tryghed, sikkerhed uden strid eller prøvelser? De historiske optegnelser viser bestemt noget andet. Disse oprindelige apostle oplevede mange prøvelser og megen forfølgelse resten af deres liv, og det var sikkert, derfor Herren føjede dette til sit løfte: »Jeg giver jer ikke, som verden giver. Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst!« (Joh 14:27).
»Sådan har jeg talt til jer, for at I skal have fred i mig,« sagde han senere. »I verden har I trængsler; men vær frimodige, jeg har overvundet verden« (Joh 16:33, fremhævelse tilføjet).
Fred – rigtig fred, som man kan føle i hele ens sjæl – kommer kun i og ved tro på Herren Jesus Kristus. Når den dyrebare sandhed opdages, og evangeliske principper forstås og anvendes, kan stor fred rense vor himmelske Faders børns hjerte og sjæl. Frelseren sagde gennem Joseph Smith: »Lær af mig, og lyt til mine ord; vandr i min Ånds sagtmodighed, så skal du få fred i mig« (L&P 19:23).
Jeg er taknemmelig for, at jeg kan vidne om, at Jesus er Kristus, Guds Søn. Ved at følge ham i tro og tillid kan vi alle finde den liflige, indre fred, som evangeliet tilbyder.