Gud har åbenbaret det for mig

Rachel H. Leatham

Billede

Rachel Leatham

Fotografi af Rachel Leatham med tilladelse fra Kirkens Historiske Bibliotek; ramme fra Getty Images

OM SØSTER Leatham

Rachel Hannah Leatham (1884-1979) blev den anden kvinde, der blev medtaget i Kirkens officielle konferencerapport, da hun talte ved et udendørsmøde ved generalkonferencen den 5. april 1908.

Hun var blandt den første generation af ugifte kvinder, der tjente som forkyndende missionærer for Kirken. Da hun var 22, blev hun kaldet til at tjene i Colorado-missionen i september 1906.

Da hun vendte tilbage til Salt Lake City i 1908, meldte hun sig som frivillig guide på Tempelpladsens informationskontor. Kontoret var åbnet i 1902, og hensigten var at give korrekt information og uddele kirkelitteratur til dem, der besøgte tempelpladsen.

På den tid blev generalkonferencen holdt i Tabernaklet på Tempelpladsen. Når Tabernaklet var fuldt, blev deltagerne ført til de samtidige møder ved Assembly Hall. Og når Assembly Hall var fyldt, samlede folk sig på græsplænen nær Informationskontorets bygning, hvor der blev holdt møde for dem, der ikke var plads til ved konferencen.

Dette budskab er et uddrag af den tale, søster Leatham holdt ved generalkonferencens udendørsmøde den 5. april 1908. Retskrivning er gjort tidssvarende.

Billede

historical photograph of general conference overflow

Jeg tror, at jeg er en af de lykkeligste piger i verden, og det er evangeliet, der gør, at jeg har det sådan, for jeg ved, at evangeliet er sandt. Jeg ved, at Gud vor Fader og hans Søn Jesus Kristus kom ned og medbragte evangeliet, gengav det og talte til profeten Joseph Smith …

Selvom jeg skulle leve for evigt, føler jeg ikke, at jeg ville kunne takke vor himmelske Fader nok for velsignelserne i mit liv, for privilegiet ved at tage ud i verden og bære vidnesbyrd, fortælle om det gengivne evangelium, at Kristus har bemyndiget sine tjenere og om de velsignelser, der er i vente for dem, der hører og adlyder sandhedens, livets og frelsens ord …

Jeg tænker sommetider, at vi unge herhjemme ikke helt forstår det ansvar, der hviler på os. Vi husker ikke altid på, at de, der står i spidsen for os, er ældre, og når vores fædre og mødre er borte, hviler det på os at videreføre deres arbejde, vi er de kommende ansvarlige i Zion. Gør vi vores del, og forbereder vi os, så vi vil være i stand til at videreføre det arbejde, som vores fædre har gjort?

… Er vi i stand til at fortælle, hvilke løfter Herren har givet os, hvis vi holder hans bud? Er vi bekendte med den gamle optegnelse om indbyggerne på dette kontinent, Mormons Bog? Og er vi inde i de store sandheder, der belæres om deri, og med de [andre] bøger, der lærer os om skønheden i det værk, som vi er engageret i i dag? Jeg er bange for, at vi ikke er tilstrækkeligt fortrolige med evangeliets principper, og at vi ikke er så flittige, som vi burde være.¹

Hvor meget er givet, er meget krævet; og I ved, hver eneste af jer, hvor meget vi er blevet givet, og hvor meget der er krævet af os (se Luk 12:48; L&P 82:3). Forbereder vi os, så vi ikke kommer til kort? Lad os efterleve hvert ord, der udgår af Guds mund (se 5 Mos 8:3; Matt 4:4; LP 84:44). Lad os leve, så han altid vil være villig til at kalde os sine og til at velsigne og elske os

… Jeg vil gerne gentage, at jeg ved, at evangeliet er sandt. Ikke fordi min far ved det, eller fordi min mor altid har undervist mig om det, men jeg ved, at evangeliet er sandt, fordi Gud har åbenbaret det for mig. Hans Ånd har båret vidnesbyrd for min ånd (se Rom 8:16), og det vidnesbyrd er Guds dyrebareste gave til mig.

Må Gud velsigne os alle, det beder jeg om i Jesu navn. Amen.