Linje på linje
1 Nefi 3:7
Herren befalede Nefi at tage af sted og gøre det.
Jeg vil tage af sted
»I viser jeres tillid til Herren, når I lytter i den hensigt at lære og omvende jer, og I derpå går hen og gør, hvad han end beder om. Hvis I stoler tilstrækkeligt på Gud til at lytte efter hans budskab i hver en tale, sang og bøn under [hver] konference, finder I det. Og hvis I så går hen og gør det, han ønsker, I skal gøre, vil jeres evne til at stole på ham øges, og med tiden vil I overvældes af taknemlighed over at opdage, at han er kommet til at stole på jer.«
Præsident Henry B. Eyring, førsterådgiver i Det Første Præsidentskab, »Stol på Gud, og gå så hen og gør det«, Liahona, nov. 2010, s. 73.
Gør det
»Jeg gjorde dette til mit valgsprog: Når Herren befaler det, så gør det.«
Kirkens præsidenters lærdomme: Joseph Smith, 2007, s. 159.
Herren har befalet:
»Hvert eneste af Herrens bud er givet med vores udvikling, fremgang og vækst for øje.«
Se ældste Robert D. Hales (1932–2017) fra De Tolv Apostles Kvorum, »Vil du gå ind til livet, så hold budene«, Stjernen, juli 1996, s. 38.
Han vil berede en vej
I Det Gamle Testamente betød det at berede en vej at afstikke en god, velmarkeret vej (se 5 Mos 19:3) eller at bane en vej ved at rydde den for hindringer (se Es 40:3).
Når Herren giver os et bud, vil han altid berede en vej for os, hvis vi er villige til at stole på og adlyde ham. Men ligesom Nefi må vi først handle i tro; så vil vejen vise sig, for Herren »virker ved kraft i forhold til menneskenes børns tro« (Moro 10:7).
Udfør det
»Har I en tro … [vil] intet … være umuligt for jer.«