Nyheder
Pigelejr 2019
Hej og velkommen på lejr
Det var mange spændte piger, der mødtes mandag den 29. juli i Jægerspris for at være på pigelejr, Nogle var med for første gang og var spændte på, hvad ugen skulle bringe, andre havde været med flere gange og gensynsglæden var stor.
I år var der mulighed for at sove i hytte eller telt. De fleste valgte hytten, men som ugen gik rykkede flere og flere ud i telt, da det var varmt i sovesalene, eller de stimlede sammen i fællesrummet med alle madrasserne, til stor glæde for både store og små, der hyggede sig i hinandens selskab.
Smukt tema og vejr
Årets tema for Unge Kvinder er: »Hvis I elsker mig så hold mine befalinger«, og lejrens tema var, at vi dermed også skulle lære at elske os selv. Der var lagt mange kræfter i, hvordan det tema kunne skinne igennem de aktiviteter, der var planlagt.
Tirsdagen bød på smukt vejr og en lang gåtur i skoven omkring Jægerspris Slot. Forinden havde vi alle fået historien om grevinde Danner, der voksede op under fattige kår, men udviklede sit talent, først som balletdanser og siden som modeikon og en af de første kvinder, der ledede en forretning.
Lidt om stedet
Grevinde Danner – eller som hun hed Louise Christine Rasmussen - blev gift med kong Frederik VII i april 1850. Hun arvede Jægerspris Slot efter kongens død i 1863 – han havde købt det i 1854 på hendes fødselsdag, og det dannede rammen om deres liv derefter. Rundt omkring i skoven og parken står der ca. 40 stenstøtter til minde om folk, der har gjort noget for Danmark. Alle med en nummereret QR kode. Opgaven lød på at finde fem specielt udvalgt til hver gruppe, der ville føre os rundt i hele området og via QR koden finde frem til, hvem de var, og hvilke egenskaber de havde, der havde hjulpet dem på vej til at gøre noget særligt for det danske folk og Danmark.
Om at være på lejr
Onsdag var der mulighed for både at lære noget om lejrliv og bål og knytte armbånd med et vedhæng, der symboliserer årets tema. Der blev hygget om bål og knyttet mange armbånd, Pigerne kunne slet ikke stoppe og mange bevægede sig ud i at udvikle nye talenter og fik flotte armbånd med sig som minde.
Torsdag handlede morgenstudiet om Lehis drøm og den hvide frugt for enden af den lige og smalle sti. Dagen bød på hike og regnvejr de første mange timer, men det var møjen værd, for for enden af vejen kom vi til Hansens Ismejeri, (den hvide frugt), hvor alle fik en velfortjent stor is med topping, både i midten af isen og på toppen. Det var lige, hvad alle trængte til og den gav god energi til hjemturen.
Dejlige aftener
Alle aftener var der underholdning, hvor der blev grinet og hygget med mange forskellige lege. Alt sammen efterfulgt af mange grin og mere hygge.
Den første dag på lejren trak alle piger og ledere en hemmelig veninde, som man skulle være særligt opmærksom på gennem hele ugen. En af lederne fortalte om en gang, hun som ung pige havde været på lejr og også havde fået en hemmelig veninde, og at de den dag i dag fortsat var rigtig gode venner. Der blev lavet mange hemmelige sedler med hilsner og nogen med lidt slik til, som i al hemmelighed blev givet videre fra hånd til hånd til den nåede rette person. De blev modtaget med smil på læben. Den sidste dag om bålet blev det afsløret, hvem der havde hvem, og der var mange, der fik sig en ny og god ven.
Den sidste aften
Den sidste aften bød også på lidt »ballade«. En af lederne havde et gorillakostume med og løb igennem sovesalene til stor fryd og skræk for alle. De unge kvinder kvitterede ved at skrue højt op for musikken og slukke alt lyset og lade som om de sov. Derefter gik alle pigerne i nattens ro ud i gården og gik Lucia med deres lommelygter som fakler. Et smukt syn og dejlig sang.
Farvel og tak for denne gang
Fredag morgen var der, inden det store farvel, et dejligt vidnesbyrdsmøde. Der var mange, både voksne og unge, der gav udtryk for at de havde haft en dejlig uge. Mange udviste stort mod og bar deres vidnesbyrd for første gang.
En rigtig dejlig lejr.
Tak til Københavns Stavs Unge Kvinders ledere for at lægge alle de kræfter i at få det til at blive en helt igennem fantastisk lejr, hvor alle gik opbyggede hjem, og hvor det sidste jeg hørte, inden turen gik hjem, var en gruppe piger, der skulle sige farvel til hinanden. De sagde »gid sommerlejren varede en hel måned« og »Vi glæder os allerede til næste år!«