Templets ledelse
En artikel om:
Kaldelsen som tempelpræsident og tempelpræsidentinde (tempelværtinde eller matron) samt de tilhørende rådgivere og assistenter.
Et fuldt bemandet tempel
Det er nu en realitet. Templet i København er nu fuldt bemandet med et komplet præsidentskab med tilhørende søstre/hustruer. Hermed nogle kommentarer om opgaverne som ledere eller værter i Herrens Tempel i København i Danmark.
Vores opgaver
Allerede fra begyndelsen, da vi var til instruktionsseminar for tempelpræsidenter og hustruer i Salt Lake City i Utah, stod det lysende klart, at Herren Jesus Kristus er Mesteren i templet. Vi er som kaldede ledere udpeget som »Værter«. Det betyder i praksis, at vores opgaver primært drejer sig om at skabe og fremme et åndeligt miljø, hvor tempelgæster, -tjenere og –missionærer føler sig opløftet af at være til stede samt efterfølgende får lyst til at vende tilbage igen og igen.
Et ord som »velkommen« er selv sagt relevant, men det drejer sig mere om følelserne mellem tempelpersonalet og de besøgende medlemmer – uanset alder, køn eller sprog. Lige fra telefonopkaldet til kontoret, hvor alle vil føle sig forstået og hjulpet, når de henvender sig, til den smilende tjener ved anbefalingsskranken, som udtaler ordene »Velkommen til Herrens Hus« eller tilsvarende. Endelig vil den sagte stemmeføring automatisk bringe ærbødighed og sagtmodighed i fokus.
Vores mål
Det er vores klare mål, at Frelserens forventninger sættes i højsædet. Det er hans vilje, der skal ske. Det er ham, som har planlagt og konstrueret tempelordinancerne. Vi følger ham og gør det så godt, vi kan. Ingen bliver lastet for at begå fejl. Pr. definition gør alle deres bedste. Ingen er ligegyldige eller sjuskede. Alle kommer med et formål. Vi kender ikke disse formål, og lader derfor Guds ånds stille hvisken trøste, støtte, undervise, give håb, vise kærlighed og respekt samt bringe gæsterne personlige oplevelser og åbenbaringer.
Ordinancerne i templet er definerede og forsøges udført med værdighed og efter bedste evne. Efterfølgende registreres alle ordinancer i henhold til retningslinjerne. I de senere år har ændringerne i procedurer og ordinancer været talrige, mens pagterne fastholdes – til glæde og gavn for alle søskende. Ændringerne vil fortsætte. Den bedste måde at følge med i disse ændringer er ved selvsyn.
Fremtiden
Vi ser en fremtid i møde med flere børn (8-11 år), som vil ›snuse‹ til templet ved at møde templets ledelse og mærke ånden i templet. Disse børn er de mest forberedte og parate til at være i templet i de sidste dage og møde Frelseren. Vi føler os desuden overbeviste om, at de unges og familiernes udvidede dåbssessioner vil løfte åndeligheden betragteligt.
Når en person – mand eller kvinde – har modtaget sin begavelse efter aftale med deres pågældende kirkeledere, er værdigheden til at tjene i templet en naturlig mulighed for at løfte og vedligeholde den åndelige styrke, som tilflyder de unge og mere bedagede ’kæmper’.
Til seminaret i Salt Lake City blev vi orienteret om, at antallet af templer vil eksplodere i de kommende år. Behovet for at udføre tempelordinancerne vokser med vanvittig fart og vil gøre det fremover. De første 217 templer er i drift eller sat i gang. De næste 100 templer er allerede på tegnebrættet. Hvordan templerne bygges eller kommer til at se ud, er ikke klarlagt, men der er ændringer på vej. Præsident Nelson sagde til seminaret i oktober, at »vi har fået og får de mange nye templer, for at de døde kan modtage pagterne, og for at vi kan komme der ofte og modtage personlige åbenbaringer og nyde samværet med Jesus Kristus.«
Missionen
Kirkens mission er efterhånden defineret entydigt: »At indsamle Israels Hus på begge sider af sløret!« Alle sejl er sat. Tiden rinder ud, og der er mange ændringer på vej under forberedelsen til Kristi andet komme. Men i templet er vi parate til at være i hans tjeneste.
Må vi som en lille stræben mod orden, system, planlægning og tilrettelægning af ordinancerne opfordre tempelgæsterne til at kontakte templets kontor pr. tlf. eller mail og meddele jeres ankomst. Dette er ikke et krav, men ønskeligt for at betjene alle på bedst tænkelige måde.