Lilas valg
Forfatteren bor i Corrientes i Argentina.
»Mit legeme er et tempel, som Gud har givet mig« (se Børnenes sangbog, s. 73).
Lila ønskede at vælge det rette.
»Det er tid til skriften!« sagde Lila.
Lila elskede at læse for sin lillesøster, Ánika, og sin lillebror, Svetan. Lila skulle snart døbes! For at forberede sig ville hun gerne læse i skriften hver dag.
Lila slog op på første side i historiebogen om skrifterne. Ánika og Svetan puttede sig tæt ind til hende, så de kunne se billederne.
»Hør godt efter, for jeg stiller jer spørgsmål bagefter,« sagde Lila. Så begyndte hun på det første kapitel.
»Før vi blev født, boede vi i himlen,« læste Lila. »Vi havde ikke legemer endnu. Vi var ånder.«
Lila, Ánika og Svetan så på billederne af folk i hvidt.
»Er I klar til det første spørgsmål?« Lila vendte sig mod Ánika. »Hvor kom du fra, inden du blev født?«
Ánika klappede sig i hænderne. »Himlen!«
»Det er rigtigt,« sagde Lila. »Hvor kom Svetan fra?«
»Han kom også fra himlen,« sagde Ánika. Svetan fniste og stak sin næve i munden. Lila og Ánika lo. Svetan var den sødeste etårige i Argentina!
»Hele vores familie kom fra himlen,« sagde Lila. »Det gjorde Jesus også. Han kom for at hjælpe os, så vi kan leve med vor himmelske Fader igen.« Lila pegede på billedet af Jesus på siden.
Da Lila var færdig med at læse, blev hun ved med at tænke over, hvordan det måtte være at bo med Jesus i himlen. Hun ønskede at være som ham. Hun ønskede altid at vælge det rette.
Den næste dag i skolen knurrede Lilas mave, mens hun stod i kø for at få morgenmad. Hun kunne næsten smage de empanadas, som señora Ruiz lagde på en tallerken. De lugtede så godt.
Så hældte señora Ruiz et glas mælk op til Lila. Uha, tænkte Lila. Mælken var mørkere, end den plejede. Sommetider kom de kaffe eller te i mælken i skolen.
»Er der kaffe eller te i mælken i dag?« spurgte Lila.
Señora Ruiz viftede med hånden. »Lidt kaffe,« sagde hun. »Det vil du ikke kunne smage.«
Lila tænkte sig om et øjeblik. Hun huskede, hvordan hun gerne ville være som Jesus og vælge det rette. Hun vidste, at profeterne havde sagt, at vi ikke skulle drikke kaffe.
»Nej tak. Jeg vil ikke have mælk i dag,« sagde Lila. Hun smilede til señora Ruiz. Så satte hun sig ned for at spise.
Den aften hjalp Lila Papi med opvasken. Hun tænkte stadig på historier fra skriften. Hun tænkte også på mælken.
»Papi?«
»Ja?« sagde Papi.
»Hvorfor ønskede vor himmelske Fader, at vi fik vores legemer?«
Papi tænkte sig om, mens han vaskede endnu en tallerken af. »Tja, han gav os et legeme, så vi kunne blive ligesom ham,« sagde han. »Dit legeme er hjem for din ånd. Det er det, vi mener, når vi siger, at vores legemer er som templer.«
Lila nikkede. Det sang hun nogen gange en sang om i Primary. »Er det så derfor, at vor himmelske Fader ønsker, at vi passer på vores legemer?«
»Nemlig!« sagde papi.
»I dag havde de hældt kaffe i mælken,« sagde Lila. »Men jeg drak det ikke. Jeg prøver at passe på mit tempel.«
»Jeg er stolt af dig,« sagde papi. Han tørrede sine hænder i et håndklæde og gav Lila et knus.
Lila krammede papi hårdt. Hun var glad for at passe på det legeme, som vor himmelske Fader havde givet hende. ●