HJEMMEAFTENLEKTION
Få mest muligt ud af jeres tid
Når I sætter Herren først, bliver der plads til resten.
Hvor mange forskellige ting strides hver dag om jeres opmærksomhed? Vi har alle fået 24 timer i døgnet, men hvordan vi vælger at bruge den tid gør en stor forskel!
Præsident Dallin H. Oaks, førsterådgiver i Det Første Præsidentskab, har sagt: »Det antal af alle de gode ting, vi kan gøre, overstiger i høj grad den tid, vi har til at gøre dem. Nogle ting er bedre end godt, og det er det, som bør prioriteres først i vores liv … Vi må forsage nogle gode ting for at kunne vælge noget, som er bedre eller bedst«.1
I denne aktivitet vil I vise, hvad der sker, når vi prioriterer Herrens værk først.
1. Udfylder tiden
Der er mange gode aktiviteter, vi kan bruge vores tid på. Bed jeres familie om at fortælle om nogle af de ting, de bruger tid på hver dag.
Forklar, at glasset symboliserer tid. Stenene og sandet symboliserer de forskellige ting, vi kan gøre med vores tid. De store sten står for de ting, Herren har bedt os om at prioritere, som studium af skriften, tjeneste, tempeltjeneste og slægtsforskning og at komme i kirke, hvor sandet symboliserer andre gode aktiviteter, som at lave sine lektier og pleje sine venskaber.
2. Når prioriteterne ikke virker
Hæld al sandet i glasset først og læg så de større sten ovenpå. Når man hælder sandet i først, er der ikke plads nok til de store sten – akkurat som når vi prioritere andre aktiviteter frem for de ting, vor himmelske Fader har befalet os at gøre, vi løber måske tør for tid til de vigtigste ting.
3. Falder på plads
Jesus Kristus har sagt: »Stræb derfor ikke efter det, der er af denne verden, men stræb først efter at opbygge Guds rige og at grundfæste hans retfærdighed, så skal alt dette gives jer i tilgift« (JSO Matt 6:38, se Matt 6:33). Drøft, hvordan I kan prioritere jeres tid ved at søge Guds rige først.
Tøm jeres glas og begynd forfra med de samme ting. De yngre søskende vil sikkert gerne hjælpe til. Få dem til at lægge de store sten i glasset først. Når I derefter tilføjer sandet, så læg mærke til, hvordan det lægger sig rundt om de større sten, og alt sandet kan være i glasset.
Spørg jeres familie, hvad de tænker, at dette løfte fra præsident Russell M. Nelson måske betyder: »Jeg lover jer, at når I konsekvent giver Herren en generøs del af jeres tid, vil han mangedoble resten.«2
Sæt Herren først
Når vi stræber efter først at gøre Guds vilje, hjælper han os til at have tid til andre nødvendige og opbyggende ting. Så kæmper I med at finde tid nok til at nå alle lektierne, udvikle jeres talenter eller få tilstrækkelig søvn, så spørg Herren om, hvad I kan gøre for at prioritere jeres tid i henhold til hans plan. Sæt mål sammen som familie om at sætte Herrens værk – og jeres forhold til ham – først hver dag.