»Hvem kørte min søn ned?«
Jeg så for mig, hvordan jeg råbte af den person, der havde kørt min søn ned, men så stod jeg ansigt til ansigt med føreren.
Illustration: Ellerie Arnold
Jeg havde lige sat min datter af hos en ven, da jeg blev ringet op af min mand, Jonathan. Han fortalte mig, at vores 11-årige søn, Aiden, var blevet kørt ned af en bil, da han og Jonathan skulle over gaden.
Føreren af bilen var drejet til venstre foran Jonathan og havde ikke set Aiden på sin cykel. Han ramte det forreste af Aidens cykel. Aiden røg op i luften, mens han stadig holdt fast i cyklen og faldt ned i siden på bilen med hovedet først. Derefter landede han på jorden med cyklen ovenpå. Han havde heldigvis cykelhjelm på. Føreren og adskillige andre stoppede op for at hjælpe, mens Jonathan ringede efter en ambulance.
Jeg blev rasende. Jeg skyndte mig hen til det lyskryds, hvor ulykken var sket, jeg håbede på at kunne nå at komme med Aiden i ambulancen.
Tanker om at lange ud efter føreren for igennem mit hoved. »Hvad i alverden havde han tænkt på?« tænkte jeg. »Var de berusede? Sad de med hovedet i telefonen?« Jeg var rasende og ovenud bekymret. Jeg havde ingen anelse om, hvor slemt Aiden var kommet til skade.
Da jeg kom til ulykkesstedet, var ambulancen allerede kørt. Der var kun et par politibiler og en bil parkeret i vejsiden ved stedet. En ulykkelig kvinde stod ved siden af bilen.
Jeg gik hen til hende og spurgte: »Så du, hvem der kørte min søn ned?«
Hun svarede stille, »det gjorde jeg.«
Jeg så for mig, hvordan jeg råbte af den uforsigtige person, der havde kørt min søn ned, men da jeg stod ansigt til ansigt med føreren, forsvandt min vrede. Jeg græd og krammede hende. Hun undskyldte, og jeg sagde, at Aiden nok skulle klare den. Senere fandt jeg ud af, at Aiden havde sagt præcis det samme til hende, inden politiet kom. I sidste ende kom Aiden ud af det med nogle få skrammer og blå mærker.
Jeg er taknemmelig for, at vor kærlige himmelske Fader i det afgørende øjeblik velsignede mig med styrke til at udvise tilgivelse i stedet for had, selv om jeg ikke havde bedt ham om det. Jeg ved, at han er opmærksom på os og altid vil hjælpe os.