Den lille brødvogn
Forfatteren bor i Vermont i USA.
»Når I er i jeres medmenneskers tjeneste, er I blot i jeres Guds tjeneste« (Mosi 2:17).
Sammy slog øjnene op og gabte. Han kunne lugte noget lækkert.
Mmmm, far bager brød! tænkte Sammy.
Papa bagte brød til hele familien hver lørdag. Sammy kunne godt lide at se ham tage det sprøde, brune brød ud af ovnen. Papa gav altid Sammy den første skive.
Men det er ikke lørdag i dag, tænkte Sammy. Hvorfor bagte papa?
Sammy hoppede ud af sengen og gik ud i køkkenet. Han spurgte papa, hvad der skete.
»Kan du huske, hvad biskoppen bad os om at gøre?« spurgte papa.
Sammy nikkede. »Han bad os om hjælpe folk. Og jeg hjalp søster Martin med at bære hendes taske op, husker du det?«
»Ja, det gjorde du godt,« sagde papa. »Jeg har bedt om, hvordan jeg kunne hjælpe. Så fik jeg den ide, at jeg kunne bage brød, som jeg kunne dele ud.«
Sammy kiggede på ovnlågen. Han talte brødene.
»En, to, tre, fire. Hvem vil du give brødene til?«
»Det har jeg brug for din hjælp til,« sagde papa. »Der er et brød til søster Martin. Og der er to brød til familien Miller. Hvem skal vi give det fjerde brød til?«
Sammy tænkte over det.
»Hvad med hr. Lee?« spurgte Sammy. Hr. Lee boede i samme lejlighedskompleks som dem. Han kom ikke ud så tit. For det meste så han folk fra sit vindue.
»Det er en god idé!« sagde papa.
Da brødene var blevet bagt, hjalp Sammy papa med at pakke dem. Så hentede han sin vogn. Så lagde de brødene i den.
»Så er brødvognen klar til at køre!« sagde Sammy.
Papa hjalp Sammy med at trække vognen. Sammy følte sig godt tilpas og varm, ligesom brødene de skulle dele ud. ●