2021
En corona-dåb – 7000 km væk
Januar 2021


En corona-dåb – 7000 km væk

Desperation og kreativitet

I midten af maj måned 2020 førte ren og skær desperation blandet med en uventet gnist af kreativitet til, at søster Young og jeg postede en video i et par Facebook-grupper. Vores enkle video forklarede, at vi var 1) missionærer og 2) villige til at hjælpe mennesker lære dansk.

Efter 3 dage med et overvældende antal svar og arbejde med at delegere kommende elever til andre kammeratskaber lukkede vi posten ned og informerede de resterende personer, at vi ikke havde flere pladser. For at trøste eventuelle knuste hjerter tilbød vi i stedet for lektioner om Gud.

En uventet respons

Og det var på den måde, vi lærte Crown Prince, der bor i Nigeria i Afrika, at kende. Han tog os øjeblikkelig på ordet og bad om, at vi lærte ham mere omkring Jesu Kristi evangelium. Meget hurtigt fik vi en videosamtale i gang. En måneds tid senere fik en ny kammerat, søster Sørensen. Vi tre underviste Crowm sammen 5 gange og opfordrede ham også til dåb, en opfordring han med glæde accepterede. Vi kunne imidlertid ikke fastsætte en dato, fordi vi ønskede at lade det være op til de lokale missionærer i Nigeria.

Crown oprettede ovenikøbet en chatgruppe, som blev kaldt ”Disciples of All Nations” (Alle nationers disciple) med 50 andre personer for at sprede Guds ord. Vi endte også med at undervise nogle af disse personer. Det lykkedes også for Crown at overvære et møde fra min families gren (en stor overraskelse for grenen), og vi henviste ham med succes til de lokale nigerianske missionærer, der tjente i hans område.

Fortsat forbindelse

Vi fortsatte med at have forbindelse med Crown, selv efter mine to kammerater var rejst hjem. Han fortalte os, hvordan lektionerne gik, og stillede spørgsmål om forskellige emner, når der dukkede ting op. En dag, midt i mit personlige studium, fik jeg en meddelelse, der informerede mig om, at Crown havde besluttet sig for at blive døbt den 15. august.

Hans hustru og datter bliver nu også undervist, og jeg forventer, at deres dåbsdato snart bekendtgøres. Billederne, som jeg senere har modtaget fra Crowns dåb, får mig til at smile. At se lokale medlemmer stå stolte ved siden af ham, bekræfter mig i, at Crown har en solid menighedsfamilie at støtte sig til, selv når missionærerne ikke er i nærheden.

»Gå ud til alle folkeslag«

Det er så skønt at have haft det privilegium at være en del af Crowns rejse 7000 kilometer væk og stadig være i stand til at se frugterne af vores arbejde. Lige før sin dåb skrev Crown til mig: »I dag markerer en ny begyndelse i mit liv, når jeg bevidst tager del i velsignelserne ved at blive døbt i Kristus, Jeg er overbevist om, at Gud vil styrke mig til enden med at fortsætte med at leve et nyt liv i Kristus. Vær venlig at bede for mig, især for en fuldstændig forandring fra i dag.«

Hvis det ikke er det, vi ønsker alle vores venner vil sige, så ved jeg ikke, hvad er.

Udskriv