Kom og følg mig
Kom åbenbaringerne fra Gud?
21.-27. juni
November 1831: William E. McLellin lyttede opmærksomt, da han deltog i en kirkekonference med Joseph Smith og et par andre ældster. Blot et par dage før havde Joseph givet ham en åbenbaring, der besvarede fem spørgsmål, som William kun havde fortalt Gud om (se L&P 66). Nu besluttede medlemmerne på konferencen at offentliggøre profetens åbenbaringer i en samling, man kaldte Befalingernes Bog (senere kaldt Lære og Pagter).
Udfordringen: Nogle af ældsterne var ikke overbeviste om, at åbenbaringerne kom fra Gud. De mente, at sproget ikke var raffineret nok. For at besvare denne påstand gav Herren dem en udfordring: »Udpeg ham, der er den klogeste iblandt jer« til at »skrive en ligesom den« [mindste åbenbaring i Befalingernes Bog]. Hvis personen var i stand til det, kunne ældsterne sige, at åbenbaringerne ikke var sande. Hvis de ikke var i stand til det, skulle ældsterne »bære vidnesbyrd« om, at åbenbaringerne kom fra Gud (se L&P 67:5-8).
Resultatet: William, en tidligere skolelærer, tog Herrens udfordring op og forsøgte at skrive en åbenbaring. Det mislykkedes.1 Williams fiasko styrkede hans vidnesbyrd om, at Joseph Smith var Guds profet. Sammen med andre ældster på konferencen underskrev William en erklæring, der sagde, at han »gennem Helligånden« vidste, at åbenbaringerne blev »givet ved inspiration fra Gud«, og at de var »gavnlige for alle mennesker og er absolut sande.«2